Der er forskel på omkostninger
Omkostninger er din største hindring for en større formue. Den måde du håndterer forskellige slags omkostninger er afgørende for, hvordan din økonomi udvikler sig.
Omkostninger og forbrug er to sider af samme sag. Jo større dit forbrug er, desto flere omkostninger skaber du. Forbruget kan opdeles i faste omkostninger og variable omkostninger, og der er stor forskel på disse to typer omkostninger i din privatøkonomi.
Faste omkostninger
Faste omkostninger er omkostninger, der ikke varierer så meget over tid – og som er nogenlunde de samme uanset, hvordan du planlægger at bruge din tid. Det bedste eksempel på en fast omkostning er udgiften til bolig.
Det er udgifter, du typisk ikke kan undgå. Det er også udgifter, som belaster din privatøkonomi relativt meget, set over dit liv. Det er derfor vigtigt, at du kan begrænse de faste omkostninger uden at begrænse dit liv. Det kan være svært at opnå denne balance i de faste udgifter.
Mange faste udgifter kræver desuden, at du tager stilling til risikoen i din økonomi før du kan træffe de rigtige valg. Det gælder eksempelvis, hvis du køber ejerbolig, bil eller båd.
Netop fordi de faste udgifter er faste, så er det fornuftigt at få et overblik ved at se dem i forhold til dine indtægter. Det gør du i et budget. Et belastet budget bunder ofte i for mange faste udgifter.
Brug vores budgetskema til at få overblik over dine faste omkostninger.
Variable omkostninger
Den anden del af dine udgifter til forbrug er variable. De afhænger bl.a. af, hvor meget tid du har til at bruge penge, for det tager tid at bruge penge. Jo flere personer der er i en familie, desto mere tid kan der bruges på at bruge penge.
En del af de variable udgifter kan opfattes som mere eller mindre faste – eksempelvis husholdningsudgifter. I skal jo have mad … Men fordi udgifterne kan variere rigtig meget, hvis du vil det, kaldes posten variabel. Variable omkostninger kaldes ofte ægte forbrug, fordi værdien, af det du køber, ikke bevares efter brug. Det gælder for eksempel bøffen, der er spist, rødvinen, som er drukket eller ferierejsen, som er overstået.
De fleste familier er begrænset i deres forbrug af, hvor mange penge de har, men der er også mange familier, som er begrænset i deres forbrug af den tid de har til rådighed. Der er grænser for, hvor mange og hvor dyre bøffer du kan nå at spise.
5 sikre måder at få flere penge til forbrug
Investeringer
Hvis du køber et hus og siger, at det har kostet fx 5 millioner, så er det faktisk ikke helt præcist. Huset har faktisk ikke kostet dig de 5 millioner, for er det jo stadig penge værd. Der er tale om en investering og ikke et rent forbrug. Dine omkostninger ved en investering af denne slags er, de omkostninger du har til transaktioner, vedligeholdelse og skat.
Vedligeholdelse er en fast udgift, du lægger ind i budgettet. Transaktionsomkostninger er de omkostninger, der er ved at handle bolig, men dækker selvfølgelig også, den omkostning du får, hvis du taber penge på investeringen. Det er her risikoen ligger.
Denne type omkostninger afhænger i høj grad af, om du vil tage en stor eller lille risiko, og om du vil bo i et ejerbolig-palads eller kan nøjes med en lille lejebolig. De fleste vælger denne type omkostninger ud fra, hvor høj indtægt de forventer at have. Høj indtægt betyder typisk mange mursten og stor bil.
Fast ejendom – skal du investere nu?
Afskrivninger er skjult forbrug
Netop bilen er forbundet med en anden type omkostninger, som er svære at få øje på i privatøkonomien, nemlig afskrivninger. Afskrivninger udtrykker hvor meget værdien af et aktiv falder fra år til år. Hvis afskrivningen er stor, så bruger du mange penge fra år til år.
Et godt eksempel på dette er den nye bil, som du kan afskrive med 20-30 %, så snart den kører ud over kantstenen ved forhandleren. Et andet godt eksempel er dit indbo.
En almindelig familie kan godt have bil, indbo og andet for 1 million kroner i nyværdi. Hvis værdien af aktiverne afskrives over 10 til 15 år, må du tage højde for det i privatøkonomien. Ellers får du et forkert billede af dit forbrug og tilmed en ubehagelig overraskelse, når tingene er slidt op, og du skal købe nyt.
Omkostninger på opsparing
Opsparing er jo egentlig ikke en omkostning, men bliver det alligevel ofte, fordi enhver opsparing også er et udskudt forbrug. Det bedste eksempel er din pensionsopsparing. Du sparer altså op fordi du ønsker at bruge penge på et senere tidspunkt dvs., når du ikke ønsker eller kan arbejde mere.
Med opsparingen gælder det, at jo mere opsparing du har, des mere betaler du også for at få den vedligeholdt. Det lyder jo ganske forståeligt, men det er det faktisk ikke helt. Din omkostning til vedligeholdelse af din opsparing er en af de største omkostninger i dit liv.
Når du sparer 1 krone op, så skal den helst blive til mindst 3 kroner i løbet af 30 år som følge af renters rente effekten. Hvis omkostningen til at vedligeholde din opsparing eller formue – er for stor, så sænker du dit mulige fremtidige forbrug væsentligt.
Der er derfor meget vigtigt, at denne omkostning minimeres. Det er især helt afgørende at tænke på dette i familier, der har en begrænset sum penge til forbrug. Men alle er jo interesseret i at få mest ud af hver krone de tjener.
Læs artiklen: Hvor meget betyder lavere omkostninger for din pension?
Gå nu dine omkostninger igennem med denne indgangsvinkel, og få en bedre forståelse af dit forbrug. Så bliver du bedre rustet til at træffe de beslutninger, der giver dig mere værdi for dine penge.
