fbpx
Styr din økonomi med et ønsket rådighedsbeløb

Styr din økonomi med et ønsket rådighedsbeløb

Hvor mange penge har du til rådighed i din privatøkonomi? Det er et enkelt spørgsmål, men de fleste kender ikke svaret. Find svaret med dit ønskede rådighedsbeløb.

To forskellige rådighedsbeløb

Du laver sikkert et budget af og til, det gør de fleste familier. Det er dog de færreste, der bruger budgettet effektivt til at styre økonomien ved at fastsætte et ønsket rådighedsbeløb. 

Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage, når dine faste udgifter er betalt. Dit ønskede rådighedsbeløb, er det beløb, du ønsker at holde dig indenfor, for at sikre din opsparing, så du har råd til det forbrug, du ønsker på et senere tidspunkt.

Dit faktiske rådighedsbeløb

Den helt enkle måde at finde dit rådighedsbeløb er at se på forskellen mellem dine indtægter efter skat og dine faste udgifter. Det kaldes også det faktiske rådighedsbeløb.

Bruger du hele dit rådighedsbeløb hver måned, er der ikke er plads til opsparing eller reserver. Det er den type økonomi, som fx opstår hos studerende.

De fleste familier lever simpelthen af de penge der er tilbage, når de faste udgifter er betalt. Det er ikke desto mindre en meget kortsigtet måde at styre sin økonomi, og det tilfører et element af vilkårlighed i økonomien. Mange, der tackler økonomien sådan, får periodiske økonomiske udfordringer og ender med at mangle penge i pensionstilværelsen.

Du kan nemt beregne dit faktiske rådighedsbeløb f.eks. ved hjælp af vores gratis budgetskema (xls).

Kend dit rådighedsbeløb

Dit ønskede rådighedsbeløb

Vil du planlægge din økonomi, så den er bæredygtig på lang sigt, gælder det om at skabe balance mellem, det du bruger nu, og det du får brug for senere i livet. Det handler med andre ord om, hvor meget du skal spare op. Det gælder først og fremmest midler til din pension, når du ikke længere har arbejdsindkomst og skal leve af pensionsordninger og formue.

For at for at være sikker på, at du sparer nok om til pension, skal din opsparing være lig med din forventede nedsparing plus en reserve. Det gælder altså om at fastsætte et ønsket rådighedsbeløb, hvor denne ligning går op:

Opsparing er lig med nedsparing* plus reserver (over tid)

(*nedsparing er at bruge af sin formue)

For at få regnestykket til at gå op, bør du fastsætte et ønsket rådighedsbeløb, der balanceres i forhold til dine muligheder for forbrug over dit liv.

Ved at fastsætte dit ønskede rådighedsbeløb i forhold til det, du kan tillade dig at bruge, skaber du tryghed om din økonomi.

Har du mange penge, kan du desuden mangedoble afkastet af din formue med en sådan planlægning. Det skyldes, at du ikke behøver at have penge stående til en uhensigtsmæssigt lav rente, fordi du ikke ved, om du får brug for dem.

Sæt et ønsket rådighedsbeløb

Et ønsket rådighedsbeløb, er dét beløb du sætter af til husholdning, beklædning, ferie og fornøjelser, gaver og diverse. Mange fastsætter ikke deres ønskede rådighedsbeløb – for der er jo penge nok. Og når de endelig gør det, så er det de færreste, der følger op på, om beløbet faktisk bliver overholdt.

Det er jo rigtigt, at danskerne som flest har flere penge, end de bruger. Og for rigtig mange giver det først mening at lave et budget, når pengene ikke rækker. Men ønsker du at få mest muligt ud af dine penge, så er der alligevel god fornuft i at bruge tid på et budget for dagligøkonomien.

Planlægning er altså ikke et spørgsmål om at bruge mindre – der skal være lige mange bøffer og rødvin, ferieplaner og julegaver, som der plejer. Det er mere et spørgsmål om at få mere værdi ud af sine penge. Det handler om at undgå spild i husholdningen, og købe ind billigst muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hav penge nok hele livet

Prioriter variable udgifter i budgettet

Du styrer din økonomi ud fra dit ønskede rådighedsbeløb ved at styre de forskellige variable udgifter i budgettet. I en almindelig gennemsnitlig familie vil forbruget fordele sig nogenlunde på denne måde:

  • Husholdning 35-50 %
  • Beklædning 10-20 %
  • Ferie 20-25 %
  • Gaver 5-10 %
  • Diverse 10-15 %

Tilsammen giver tallene i alt 100 %.

Der er naturligvis en nær sammenhæng mellem bruttoindkomst og rådighedsbeløbet. Der er også en tæt sammenhæng mellem boligudgifter (som fx vand og varme) og hvor mange personer, der er i husholdningen. Har du store udgifter til bolig eller har mange børn, vil udgifter til husholdning veje tungere og betyde, at der er færre penge til fx ferie og gaver. I familier med høje boligudgifter kan husholdning lægge beslag på op mod 50 % af rådighedsbeløbet.

Pensionister bruger typisk flere penge til ferier, mens økonomisk pressede familier måske helt undgår at bruge penge på gaver og ferie i en periode. Tallene for de forskellige poster skal derfor tages med forbehold, da der er stor forskel på, hvordan de enkelte familier indretter deres forbrug i praksis.

Det sværeste er dog ikke at fastsætte et ønsket rådighedsbeløb og fordele de enkelt poster på budgettet. Det sværeste er at overholde dit ønskede rådighedsbeløb.

Vil du arbejde med dit rådighedsbeløb i din økonomi? Brug vores værktøj til styring af rådighedsbeløb.

Relaterede Nyheder