fbpx
Hvordan får du en bedre rente af din opsparing?

Hvordan får du en bedre rente af din opsparing?

Har du overskud i din økonomi, så er spørgsmålet, hvordan får du en bedre rente af din opsparing? I første omgang bør du afdrage eventuel dyr gæld, men har du opsparing derudover, melder udfordringerne sig.

I dag er renten så lav, at du højst kan forvente omkring 1 % i rente på et aftaleindlån. Men er din tidshorisont på din opsparing længere end et par år, så bør du overveje en lidt større investeringsmæssig risiko for at opnå en bedre forrentning af dine penge.

Sådan bliver du rig med renters rente

Stort overskud – overvej aktier

Har du et stort overskud i økonomien, så er aktier en mulighed. Der findes ganske billige investeringsforeninger, hvor du får god spredning, så du ikke risikerer at tabe mange penge på en enkelt aktie. Tænk bare på Roskilde Bank eller OW Bunker.

Du skal dog passe på de årlige omkostninger, der kan være høje i nogle foreninger. Aktier giver et forventet afkast på lang sigt på op til 8-10 %, men i de senere år har afkastet været højere.

Det skal selvfølgelig kun være penge, som du har råd til at miste, for chancen for et stort afkast vil altid afspejle sig i risikoen for at tabe penge. Når du investerer i aktier, er det fornuftigt at være langsigtet i dine investeringer.

3 tips til et godt afkast på din investering

Kombiner aktier og obligationer

Der er også muligheder, hvis du har et lidt mindre overskud i økonomien, eller du vil begrænse risikoen ved udelukkende at investere i aktier.

I det tilfælde kan du vælge en investeringsforening, der har både aktier og obligationer. Du kan vælge det miks af aktier og obligationer, der passer til den risiko, du ønsker i din økonomi.

Du kan fx overveje en uafhængig investeringsforening med 75 % obligationer, hvis du søger en lidt højere rente på din pensionsopsparing.

Men husk, at afkast og risiko følges ad, når du investerer, så et højere udbytte altid følges af en højere risiko.

Se et eksempel på en billig uafhængig investeringsforening i artiklen.

Relaterede Nyheder