fbpx
3 trin til en god portefølje

3 trin til en god portefølje

Der er kun 3 trin til en god portefølje. Besvar 3 spørgsmål: Hvor høj risiko kan du tåle? Hvornår skal du bruge pengene? Hvor høje er dine omkostninger?

Risiko der passer til din økonomi

Det er svært at vurdere, hvor høj risiko du kan tåle, fordi det afhænger af risikoen i alle øvrige dele af din økonomi.

Du må vurdere, om du kan tåle høj risiko i porteføljen, eller om du må nøjes med lavere risiko, fordi du har høj risiko i andre dele af din økonomi. Der kan eksempelvis være usikkerhed om husstandsindkomsten, eller du kan have risiko på variabelt forrentede lån. Disse risici har betydning for, hvor høj risiko du kan tillade dig at have i dine investeringer.

Pointen er, at du er nødt til at have overblik over hele din økonomi for at vide, hvor høj risiko du kan tåle i din portefølje af værdipapirer.

Din rådgiver skal kende dig

Den grad af kendskab til egen økonomi kan være svær at opnå på egen hånd. Derfor vælger mange at få rådgivning om deres investeringer.

Det er et lovkrav at rådgiveren skal kende sin kunde. Derfor kan det være lidt besværligt, at du er nødt til at finde oplysninger og dokumenter frem, når du bare vil vide, hvilke værdipapirer du skal købe.

Det svarer til, at lægen stiller spørgsmål, undersøger dig og kigger i din journal, inden han udsteder en recept. Du ville måske ikke være helt tryg, hvis lægen bare udstedte recepten uden at undersøge dig – også selvom hovedpinen umiddelbart forsvandt. For er problemet løst? … og hvad sker der på lang sigt? Vil du have en portefølje, der er værdifuld for dig i det lange løb, skal din risiko i porteføljen balancere med resten af din økonomi.

Image link

Få mere ud af dine investeringer

Få en investeringsplan med lave omkostninger
og en risiko, der passer til dig

Kend din investeringshorisont

Det er også vigtigt, at du tager højde for din tidshorisont. Det er ikke lige meget, om det er frie midler med kort horisont eller pensionsmidler med lang horisont. Også selvom du vil have middelrisiko på det hele, skal porteføljerne være forskellige alt efter, om det er frie midler eller pensionsmidler. Her skal du desuden være opmærksom på hvordan skatten spiller ind.

Vælg de rigtige papirer til din portefølje

Som verden er nu, hvor sikre obligationer ikke giver et afkast, fordi den risikofri rente er tæt på eller under nul, er risikospredning vigtigere end nogensinde. Du skal altså investere i mange forskellige typer aktiver på forskellige markeder i alle brancher, uanset hvilke papirer det handler om.

Vil du have et afkast, er du nødt til at tage en større risiko, en du skulle for 10 eller 20 år siden. Det må du acceptere. En lavrisiko-strategi er mulig, men dit nettoafkast efter inflation og skat bliver sandsynligvis negativt.

Uanset hvilken risiko du vælger, vil du med stor sikkerhed skulle have aktier fra hele verden i din portefølje. Spørgsmålet er snarere, hvor mange aktier, du skal have.

2018 gav eksempelvis store tab på aktier, men tabet var allerede indhentet 4 måneder inde i 2019, for en portefølje der følger markedsafkastet. Med en portefølje med minimum risiko – det vil sige aktier, der varierer mindre end gennemsnittet, havde du næsten undgået tab i 2018.

Det er altså ikke lige meget, hvilke aktier du har. Du skal vælge aktier ud fra dine ønsker om risiko, men du skal med stor sikkerhed have aktier for at få en god portefølje.

Investering i aktier

Lav risiko med obligationer

Det danske obligationsmarked er relativt set et af verdens største. Mange internationale investorer søger over i danske obligationer, fordi de anser dem for sikre. Renten er derfor meget lav, og man kan ikke forlange meget mere end 1,5-2 % om året i afkast på selv lange 20-30-årige obligationer.

Du kan dog med god fornuft have sikre danske obligationer i din portefølje, men andelen bør ikke være for stor. For lav risiko har store konsekvenser for afkastet.

Når det gælder pensionsmidler, kan det betale sig at placerer på indlånskonti, hvis du kan få en rente på eksempelvis 1 %. Det er dog ikke muligt alle steder.

Du kan også overveje virksomhedsobligationer, pantebreve eller alternative investeringsfonde, hvis du har flere penge end de fleste. Den slags værdipapirer giver dig i gennemsnit større afkast over tid med den samme risiko. Du skal dog ikke kaste dig ud i dette uden at have en professionel rådgiver, der er på din side.

4 fejl i din investering du bør undgå

Omkostninger er vigtige

Endelig bør du sørge for, at dine omkostninger i porteføljen ikke overstiger 0,5 % om året. Ligger omkostningerne over 0,5 %, betaler du for meget for dine finansielle produkter. Det kan være private banking, puljeordninger og nogle pensionsprodukter, der ofte er væsentlig dyrere – nogle gange op mod 2-3 % i årlige omkostninger.

En besparelse på 1-2 % giver dig et væsentligt merafkast, det gælder ikke mindst, når renten er så lav som nu. Tjek omkostningerne i dine årsopgørelser fra bank og pensionsselskab, for at set om du betaler for meget.

Er dine omkostninger for høje, er de en god grund til at få et eftersyn af din portefølje.

Det kan uafhængig økonomisk rådgivning gøre for dig

Relaterede Nyheder