Uge 26 - 2020 
Tjek dine tal

Beregn dine indefrosne feriepenge

Ugens FiF. Du kan nemt beregne, hvor meget du får udbetalt af dine indefrosne feriepenge til oktober. Betaler du topskat, kan det måske betale sig at udskyde udbetalingen.

Reglen for beregning af de indefrosne feriepenge er, at der beregnes 12½ % af den ferieberettiget løn i perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020. 60 % af dette beløb forventes udbetalt til oktober. Men da der aktuelt mangler godt 2 måneder af perioden, kendes det eksakte beløb ikke endnu.

Men har du en stabil løn, kan du tage 7,5 % af saldoen (60% af 12½ %) for din ferieberettigede løn på din lønseddel for december 2019, det står i et af felterne for neden. Træk dernæst skatten fra beregnet med din aktuelle trækprocent, og du har udregnet cirka det beløb, du får udbetalt.

7,5 % af feriesaldo for 2019 – Skat med aktuel trækprocent = cirkabeløb til udbetaling

Hvis en stor del af eller hele feriepengeudbetalingen vil blive beskattet i din topskat, kan det alt andet lige betale sig at vente til folkepensionstidspunktet. Forudsætningen er dog at du som pensionist alligevel ikke har udsigt til at få det indkomstbestemte tillæg til folkepensionen.

Ekstra feriepenge på vej til dig

jun 24th, 2020 |