Uge 49 - 2019 

Betal frivillig skat inden nytår

Har du tjent mere end forventet i 2019, eller er dine fradrag blevet mindre? Måske kan du spare penge ved indbetale frivillig skat inden årsskiftet.

Har du betalt for lidt i skat?

Har du betalt for lidt i skat for 2019, kan du spare 2 % i rente af en eventuel restskat, ved at betale den resterende skat frivilligt inden årsskiftet. Du kan se, hvor meget du mangler at betale i skat ved at sammenligne indkomsten i din forskudsopgørelse for 2019 med din indkomst, som den reelt forventes at blive inden året er omme.

Har du indfriet eller omlagt lån tidligt på året, investeret kontant opsparing i værdipapirer, købt eller solgt værdipapirer, fået store udbytter og lignende, skal du opdatere indkomster og fradrag i beregningen af forskudsskatten for 2019.

Undgå restskat ved at indbetale til pension

Undgå restskat og spar rente

Ved at undgå restskat sparer du 2 % af beløbet i cirka 2½ måned. Er din restskat eksempelvis 50.000 kr., svarer det til cirka 210 skattefri kroner. Får du først din årsopgørelse i juli, er der endnu flere penge at spare. Alt i alt er det en bedre rente af pengene, end at have dem stående i banken til 0 % eller måske endda til negativ rente.

Der er ingen rente på overskydende skat, så medmindre du er ramt af negative renter i din bank, er der ingen økonomisk fordel af at indbetale for meget.

Undgå restskat og spar rente

dec 03rd, 2019 |