Uge 10 - 2019 

Få de rigtige fradrag på årsopgørelsen

Årsopgørelsen 2018 er klar nu. Når du ser, om du skal have penge tilbage i skat, skal du også sørge for at få de rigtige fradrag på årsopgørelsen.

Årsopgørelsen 2018 er klar

Skal du have penge tilbage fra Skat eller skal du betale restskat? Fra i dag kan du se din årsopgørelsen for 2018 på skats hjemmeside. Når du alligevel er derinde, kan du benytte lejligheden til at tjekke om alle oplysningerne i din årsopgørelse er korrekte.

Det gælder især tallene for renteudgifter, løn og andre indkomster samt diverse fradrag. Selvom disse oplysninger indberettes automatisk fra din arbejdsgiver, bank, realkredit- og pensionsselskab, er der jævnligt fejl i disse tal. Derfor er det vigtigt at tjekke, om de er korrekte.

Tjek årsopgørelsen nu

Du kan rette din årsopgørelse indtil 1. maj, men gør det hellere med det samme. Det kan nemlig tage noget tid at få rettet fejl i dine oplysninger hos arbejdsgivere og finansielle udbydere.

Finder du fejl i din årsopgørelse, bør du også tjekke om fejlen går igen i dine årsopgørelser fra tidligere år. Husk også at rette oplysningerne i forskudsopgørelsen for i år, når du er i gang, så du ikke får samme fejl igen til næste år.

6 ting du bør tjekke i din årsopgørelse

Får du de rigtige fradrag på årsopgørelsen?

Vær særligt opmærksom på de fradrag på din årsopgørelse, der ikke bliver indberettet automatisk. Det gælder eksempelvis kørselsfradrag, håndværkerfradrag og gaver til velgørende foreninger.

1. Kørselsfradrag

Du skal selv indberette dit fradrag for transport mellem hjem og arbejde. Du kan få kørselsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde ud over 24 kilometer.

Se mere på SKATs side om kørselsfradrag

2.  Håndværker- og servicefradrag

Har du haft håndværkere til at lave forbedringer i hjemmet sidste år? Måske kan du trække en del af regningen fra i din skat.

Se SKATs side om håndværkerfradrag og servicefradrag

3. Fradrag for gaver til velgørende foreninger

Har du givet penge til Red Barnet, Røde Kors eller andre godkendte velgørende foreninger? Du kan trække beløb op til 15.900kr. for 2018.

Har du opgivet dit cpr-nummer til foreningen, er beløbet sandsynligvis indberettet automatisk.

Se Skats side om Fradrag for gaver til velgørende foreninger

Alene disse 3 fradrag kan let løbe op i 75-100.000 kr. for en almindelig familie, så det er ikke helt lige meget, om du får de rigtige fradrag på årsopgørelsen.

Hold din økonomi i topform

Nye satser for renter af restskat

Du får ingen rente af overskydende skat. Til gengæld betaler du en dag-til-dag-rente på 2,2 % af restskat fra d. 1. januar, indtil skatten er betalt, hvis du betaler inden 1. juli. Herefter indregnes et procenttillæg på 4,4 %.

Se Skats side om restskat for 2018

mar 08th, 2019 |