fbpx
3 måder at sænke dine omkostninger

3 måder at sænke dine omkostninger

Inflationen påvirker din økonomi på sigt. Hvor meget afhænger af dit forbrug og din evne til at omstille dig. Her er 3 måder at sænke dine omkostninger.

Inflationen stiger

Inflationen stiger både i Danmark og EU, og den har nået historiske højder, som vi ikke har set det de seneste mange år. I april var forbrugerprisindekset steget med 6,7 % i forhold til samme tid sidste år. I resten af EU er inflationen endnu højere.

Mange forskellige faktorer er med til at skubbe priserne i vejret, eksempelvis renter, lønomkostninger og råvarer. Samtidig har krigen i Ukraine drevet yderligere stigninger i priserne på naturgas, brændstof og fødevarer. det gælder bredt over alle varegrupper, men nogle stiger mere end andre.

Inflation maj 2022. Procentvis prisændring for udvalgte varegrupper i forhold til samme måned året før. Kilde: Danmarks Statistik.

Elektricitet og benzin er steget mest med prisstigninger på henholdsvis 60 og knap 40 %. Mindre men stadig med meget høj stigning i priserne er uforarbejdede fødevare som brød, mælk, pasta samt okse og kalvekød.

At disse varegrupper er særlig udsat for prisstigninger, viser sig klart i udviklingen i inflation og kerneinflation (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer).

Dansk inflation og kerneinflation i % i forhold til året før 2020-2022. Kilde: Danmarks Statistik.

 

2 ting afgør hvor hård du bliver ramt

Navnlig to ting i forhold til inflationen får betydning for din økonomi på lidt længere sigt.

For det første udviklingen i kerneinflationen, der er den inflation, som har ført til varigt højere priser, og dermed udhuler din købekraft. Har du fået 2 % mere i løn, og er kerneinflationen 4 % bliver din købekraft reduceret med 2 % (hvis du forbruger som en gennemsnitsdansker).

Kerneinflationen er omkring 4 %, hvilket er mere end lønstigningerne generelt, så danskernes købekraft er reduceret.

Det andet forhold, der er vigtigt for dig, er, om du er særlig afhængig af en af de varegrupper, som er steget ekstra meget i pris. Opvarmer du din bolig med gas, er dine udgifter steget mere end gennemsnittet, og omvendt hvis du bruger varmepumpe eller fjernvarme.

Det vil sige, at det er meget forskelligt, hvor hårdt vi bliver ramt af inflationskrisen.

Læg et budget og få en bedre privatøkonomi

3 måder at sænke dine udgifter

For at sikre din økonomi i en tid med stigende udgifter, kan du med fordel gennemgå dit buget og reducere eller fjerne omkostninger, der er større unødvendigt. Du kan gøre en eller flere af følgende 3 ting:

  1. Reducer forbruget
  2. Diversificer forbruget
  3. Invester dig til lavere omkostninger

Du kan bruge mindre – eksempelvis sænke varmen i din bolig. Eller du kan vælge at have samme forbrug på en anden (og billigere) måde – eksempelvis tage tog og bus i stedet for bilen til arbejde. Endelig kan du gennemgå din husholdning for mulige besparelser gennem forbedringer. Kan du udskifte aktiver – udskifte bilen med en elbil, olie eller gasfyr med en varmepumpe eller erstatte gamle hvidevarer og elektronik med nyere modeller med lavere elforbrug?

Inflationen har medført stigende renter, og at dine renteudgifter muligvis er steget. Men har du et fastforrentet realkreditlån i din ejerbolig, er restgælden faldet, så der er også lyspunkter for nogle.

Image link

Læg en ny plan for din økonomi

Få en plan der sikrer din formue på lang sigt
Få en uforpligtende samtale med en erfaren rådgiver

Rettidig omhu sikrer din økonomi

Du viser rettidig omhu ved at gennemgå dit budget for unødvendige omkostninger. Læg en grøn plan for, hvordan du sænker energiforbruget, og udnyt muligheden for at sænke din gæld ved at omlægge dine fastrentelån.

Er du kunde i Finanshuset, så kontakt din rådgiver, og få hans råd til, hvordan du bedst tilpasser din økonomi til stigende omkostninger. Har du ikke en uafhængig rådgiver, så kontakt os og hør, hvordan vi hjælper dig med at få mest muligt ud af dine penge og måske blive lidt grønnere i din husholdning.

Sådan klarer du en krise

Relaterede Nyheder