Få mere ud af dine penge
Du kan sandsynligvis få mere ud af dine penge. Her får du to principper til at styre din økonomi og 6 spørgsmål, der fortæller om du er på rette vej.
De fleste danskere har en god økonomi med en opsparing, der gør, at vi kan se frem til en pensionstilværelse, der varer mange år. Men det er ikke det samme som, at vi har optimeret økonomien og får mest muligt ud af vores penge.
Hvis du vil have en optimeret økonomi, kan du ikke nøjes med at fokusere på indkomst og formue. Det handler i lige så høj grad, om hvordan du administrerer og vedligeholder din økonomi.
Derfor får du mindre ud af dine penge med tiden
Selvom indkomst ofte er det vigtigste i privatøkonomien, vil der med tiden skabes mere opsparing og formue i en god økonomi. Det betyder også, at det efterhånden bliver nødvendigt at tage flere beslutninger om privatøkonomien. Du går fra en enkel situation mod en med tiden ret kompliceret økonomi med mange formuedele og måske også gæld.
Når privatøkonomien bliver kompliceret, bliver mange usikre på, hvordan de indretter økonomien bedst muligt. Når det sker, er du tilbøjelig til at udskyde svære valg, træffe hurtige men mindre gode beslutninger eller helt at lade være med at gøre noget. Det gør det ret sandsynligt, at din økonomi med tiden bliver mindre og mindre optimalt indrettet. Du får simpelthen ikke mest muligt ud af dine penge.
To ting der bestemmer din økonomi
For at indrette din økonomi bedst muligt skal du have styr på to ting: Cost benefit-princippet og risiko-afkast-forholdet. Begge dele er lige vigtige, men som oftest er cost benefit-princippet meget vigtigt i en ung økonomi, mens risiko afkast-forholdet er den vigtigste at optimere over mange år.
Det hænger sammen med, at renters rente-effekten er en funktion af den risiko du vælger at tage. Renters rente er den del i økonomien, som du skal fokusere mest på for at få arbejdsfri indkomster i din privatøkonomi.
Styr forbrug og opsparing
Cost benefit-princippet eller forholdet mellem omkostning og nytte bør være styrende for dit forbrug. Dit forbrug bestemmer din opsparing: Jo højere dit forbrug er desto mindre er din opsparing.
Din opsparing er forskellen mellem din indkomst efter skat og dit forbrug i det enkelte år. Vi siger år og ikke måned, fordi skatten af din indkomst i en privat husholdning opgøres for et indkomstår af gangen (kalenderår). Skat er særligt væsentligt i cost benefit-princippet. Når du eksempelvis udskyder forbrug og sparer op i en pensionsordning, udskyder du også typisk en del af din skat.
For at få størst udbytte af cost benefit-princippet, skal du være i stand til at planlægge langsigtet og forudsige udviklingen i dit forbrug. Det kræver disciplin og planlægning at fastholde styring af forbruget både på kort og lang sigt, så du kun køber, hvad du har brug for og ikke mere. Det er cost benefit-princippet, der giver dig din opsparingsevne, og skaber den første del af din formue.
Ideelt set skal du optimere dit forbrug, så du bruger din sidste krone (eller giver den væk som arv) din sidste dag. Da du ikke kan forudse, hvor længe du lever, er du i stedet nødt til at have en reserve. Jo yngre du er, og jo større dit forbrug er, desto flere reserver har du brug for.
Får du nok ud af dine penge?
Få en uforpligtende samtale med en erfaren rådgiver
Tilpas risiko og afkast
Efterhånden som din formue vokser, bør du øge din risiko, for at få et bedre afkast af dine investeringer. I takt med, at du øger risikoen og optimerer din formue bliver din økonomi mere kompliceret.
For at få et afkast, er du nødt til løbe en risiko. I øjeblikket er den risikofri rente (renten på en ”sikker” investering i fx sikre obligationer) mindre end 1 %. Det betyder, at du taber penge, og at din formue bliver mindre værd efter skat og inflation, hvis du undviger risiko i dine investeringer lige nu.
Hvor stor risiko du kan og skal have i økonomien er et helt afgørende spørgsmål, hvis du vil optimere din privatøkonomi. Jo højere risiko, desto større er muligheden for afkast – men desto større er også dit mulige tab.
Når du planlægger risikoen i din økonomi, er det vigtigt at vælge den rigtige tidshorisont, altså hvornår du skal bruge dine penge. Jo længere tidshorisont, desto højere risiko kan du tage. Hvilken risiko, du kan tåle, handler også meget om, hvem du er som person, og hvordan du har det med at løbe en risiko. Men husk, at det værste du kan gøre er, ikke at have nogen risiko overhovedet.
Som udgangspunkt bør du være tilfreds med at få markedsafkastet minus et minimum af omkostninger. Erfaringen viser, at de der forsøger at få mere end markedsafkastet i gennemsnit vil tabe på det. Det gælder især, hvis du ikke er professionel investor, og betaler for rådgivning om, hvordan du får et overnormalt afkast (eksempelvis i din bank). I de tilfælde vil dine omkostninger sandsynligvis overstige gevinsten.
Sådan styrer du risikoen i din økonomi
Spred din risiko i formuen
Der er vigtigt at have mange forskellige formuedele og aktivtyper. Vil du optimere din økonomi, er det ikke nok at have aktier og obligationer i formuen, for at sprede din risiko tilstrækkeligt. Spreder du din risiko, kan du over tid opnå et bedre afkast – uden at løbe en større risiko!
En ensidig investeringsstrategi med få formuedele er ikke den rette vej til en god privatøkonomi. Eksempelvis er fast ejendom som regel en væsentlig del af en optimeret økonomi. Det indebærer samtidig et andet vigtigt element til at skabe langsigtet balance i formuen, optagelse af lån og afvikling af gæld.
Hvor høj er risikoen i din økonomi?
Er du på rette vej med din økonomi?
Når du planlægger din økonomi, er målet at skabe en langsigtet balance, så din samlede opsparing gennem dit liv er mindst lige så stor som dit ønskede forbrug i pensionstilværelsen. Tjek med jævne mellemrum, om du er på rette vej med at skabe denne balance.
Kan du svare ja til disse 6 spørgsmål er du på rette vej til at opnå langsigtet balance i din økonomi.
- Kender du sammenhængen mellem, hvor meget du bruger, og hvor meget du kan spare op?
- Kan du udskyde forbrug og spare skat ved at spare op i en pensionsordning?
- Har du nem adgang til reserver til at imødegå uforudsete hændelser i tilstrækkelig grad?
- Sparer du tilstrækkeligt op til pension, så du kan leve som du vil, når du ikke længere kan eller vil arbejde?
- Kender du risikoen i din økonomi, og er størrelsen tilpas?
- Har du spredt din risiko mellem mange typer formueaktiver?
Kan du svare ja til disse 6 spørgsmål, er du sandsynligvis godt på vej til at optimere din økonomi. Må du svare nej, eller kender du ikke din økonomi godt nok til at svare, bør du bruge noget tid på at arbejde med din økonomi i den nærmeste fremtid.
Under alle omstændigheder bør du løbende bruge tid på at tilpasse din privatøkonomi for at holde den i god form. For at sætte det i system, kan du bruge en økonomisk opgavekalender.
Hent din økonomiske opgavekalender fra Finanshuset i Fredensborg
