Vær opmærksom, hvis du lejer bil i udlandet

Læs altid kontrakten grundigt igennem og tjek for eventuelle skader på bilen, når du lejer bil i udlandet. Ellers risikerer du et ubehageligt efterspil i form af en ekstraregning.

Forbrugerportalen Forbruger Europa modtager mange henvendelser fra danskere, der har haft en dårlig oplevelse med at leje bil under ferien i udlandet. Udlejer har hævet større beløb end aftalt til at dække ridser og skader, eller fordi tanken ikke har været fyldt op ved aflevering.

Hvis du vil undgå et ubehageligt efterspil, skal du altid læse lejebetingelserne grundigt igennem. Du bør også gennemgå bilen for skader både ved afhentning, og når du afleverer, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerportal forbrug.dk.

For at sikre dig, skal du aflevere bilen i åbningstiden, så du kan være med til gennemgå den for skader. Det er også en god idé at tage datomærkede fotos af bilen for at være på den sikre side.

Læs forbruger.dk´s artikel om billeje

Relaterede Nyheder