Fire alternativer til formuepleje i banken

Har du en formueplejeaftale eller private banking-ordning i banken, er der sandsynligvis penge at spare. Se fire gode alternativer her.

Noget af det vigtigste for at få et fornuftigt afkast af dine penge, når du investerer pension eller anden formue, ér at minimere dine omkostninger. Omkostninger på investeringer er et af de steder, hvor din bank tjener allerflest penge, og det går ud over dit afkast.

Omkostninger æder dit afkast

Her har du fire alternativer til formuepleje i banken med dyre investeringer og høje omkostninger.

Afdrage gæld

Har du gæld, som du kan afdrage på? Mange opnår det bedste afkast af deres penge ved at afdrage på gæld. Det gælder især dyre banklån, men det kan i mange tilfælde også være realkreditgæld.

Fordelen ved det lave renteniveau er, at det nu er billigt at afdrage sin gæld. Når renten er høj, så er det dyrere, fordi en større del af ydelsen går til renter. Dermed er der færre penge til afdrag.

Aftaleindskud

Regner du med, at du får brug for, at trække på formuen i fremtiden? Hvis det er tilfældet vil det ikke være en fordel at investere for høj risiko, for så risikerer du, at der er færre penge tilbage, når du skal bruge dem.

Tag kontakt til forskellige banker og hør om mulighederne for at få en fornuftig rente mod at binde pengene i en periode. Du kan i øjeblikket få op til 2 % i rente for at binde pengene i 2-3 år.

Find det bedste tilbud blandt op til 20 forskellige banker på mybanker.biz

Aktier

Regner du med at have overskud i økonomien i mange år frem, og at din formue kommer til at vokse? Er det tilfældet, kan du med fordel investere en del af formuen i aktier. Aktieinvestering er ikke så vanskeligt, som mange tror, så længe du investerer med lave omkostninger og ikke handler for ofte.

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger kan også sagtens være en del af en fornuftig løsning. Sørg for at sprede dine investeringer og gå efter lave omkostninger. Du kan læse om investeringsbeviser på hjemmesiden www.morningstar.dk, og finde foreninger der passer til dit behov under fanen fonde.

Relaterede Nyheder