Jobannonce

Finanshuset i Fredensborg A/S søger

Formuerådgiver

Vi oplever en stor efterspørgsel efter uafhængig privatøkonomisk rådgivning og søger derfor en erfaren formuerådgiver til snarlig ansættelse.

Kvalifikationer:
Du skal have en teoretisk baggrund som HD, cand.merc., cand.polit. eller anden finansiel uddannelse.
Vi foretrækker ansøgere, der har erfaring med rådgivning fra bank, herunder investeringsplanlægning eller pensions- og formueplanlægning.
Men er du yngre nyuddannet kandidat, der brænder du for uafhængig investeringsrådgivning, modtager vi gerne din ansøgning.

Vi tilbyder:

  • et spændende job hvor uafhængig rådgivning er i højsædet
  • rig mulighed for selv at tilrettelægge sin hverdag.
  • godt og fagligt forum med engagerede kollegaer
  • en grundig indføring i stillingen og uddannelse i vores måde at rådgive på
  • løn- og ansættelsesforhold aftales individuelt på baggrund af dine kvalifikationer.

Du får ansvaret for din egen portefølje af kunder, som du skal vedligeholde, og nogle rådgivningsmæssige rammer du skal holde dig indenfor, men ellers er jobbet frit. Vi har desuden et godt kollegialt klima, hvor de fleste af vores medarbejdere har været hos i mere end 10 år.

Finanshuset i Fredensborg A/S er stiftet i 1993, du kan læse mere om os på www.finanshus.dk

Vil du vide mere om stillingen hos Finanshuset i Fredensborg A/S, er du velkommen til at kontakte direktør Claus Israel på telefon 78 77 76 00 eller via e-mail til claus@finanshus.dk.

Ansøgningsfristen er 15. februar 2021. Jobsamtaler afholdes umiddelbart herefter.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. Send venligst ansøgning og med cv til job@finanshus.dk