Uge 27 - 2017 

Kundeejet realkreditselskab på vej

Boligejernes Realkredit vil være et nyt uafhængigt kundeejet realkreditselskab. Det er et sympatisk forsøg på at genindføre realkredit på låntagernes præmisser.

Da Totalkredit og Nykredit hævede bidragssatserne sidste år blev det kulminationen efter en lang periode med stigende omkostninger på realkreditlån. Mange kunder reagerede negativt på, at omkostningerne gang på gang blev hævet med mere eller mindre tvivlsomme begrundelser. Det var som om udviklingen havde nået et smertepunkt, hvor mange kunder ikke kunne se legitimiteten i selskabernes prispolitik.

Utilfredshed med stigende bidragssatser

Utilfredsheden førte til, at en række realkreditkunder besluttede at stifte Boligejernes Realkredit, der skal være et kundeejet alternativ til de eksisterende realkreditforeninger.

Formålet med Boligejernes Realkredit er sympatisk. Det er et forsøg på at genindføre nogle af værdierne fra det gamle realkreditsystem, før det blev overtaget af kommercielle aktører i den finansielle sektor.

Læs om Boligejernes Realkredit

jul 03rd, 2017 |