Økonomisk rådgivning af veteraner

Finanshuset i Fredensborg samarbejder med Forsvarets Veterancenter. Vi giver økonomisk rådgivning til veteraner, der har været udsendt for Danmark i verdens brændpunkter.

 

Veterancentret bor på kasernen i Ringsted Foto: Veterancentret

Veterancentret støtter soldater, veteraner og deres pårørendes særlige behov før, under og efter udsendelse.

Er du veteran og har fået anerkendt din arbejdsskade, kan du få gratis økonomisk rådgivning i Finanshuset i Fredensborg. Du skal kontakte Veterancentret. Er du pårørende, kan du henvende dig på vegne af din ægtefælle.

Finanshuset giver økonomisk rådgivning til veteraner og deres familie. Det gælder veteraner, der har fået tildelt erstatninger og godtgørelser efter en arbejdsskade under udsendelse i international mission.

Læs om veteraner og forsvarets veterancenter på Veterancentrets website

 

Hvad er økonomisk rådgivning?

Rådgivningen går i korthed ud på at skabe et overblik over din økonomi, som den ser ud lige nu, og hvordan den udvikler sig fremover. Herefter ser vi på, hvordan du kan indrette økonomien, så de passer til dine ønsker til dit liv fremover.

Sådan foregår det

Når din ansøgning er godkendt ringer en rådgiver fra Finanshuset i Fredensborg til dig, og I aftaler, hvordan det kan foregå, så det passer dig.

Rådgiveren kan komme hjem til dig og rådgive dig der. I kan også tage en indledende snak over telefonen om, hvad du vil have rådgivning om. Du kan så komme til et møde i Finanshuset i Fredensborg i Fredensborg eller i vores lokaler i Aarhus.

For at vi kan rådgive dig, skal vi have en række oplysninger om din økonomi som fx indkomst, formue, pension, gæld, og forbrug. Hvis du vil, kan rådgiveren hjælpe dig med at finde disse oplysninger.

Du skal også underskrive en rådgivningsaftale første gang, du mødes med din rådgiver.

Har du brug for økonomisk rådgivning?

Er du veteran, og overvejer du, om økonomisk rådgivning kan hjælpe dig, så tag kontakt til

veterancentret-logo
Forsvarets Veterancenter
Telefon: 72 81 97 00
E-mail vetc-myn@mil.dk