Hvordan indretter vi seniorøkonomienHvordan indretter vi seniorøkonomien?

Arne og Marianne ringer til Finanshuset i Fredensborg, efter de begge er gået på pension som 67-årige. De vil gerne have hjælp til at indrette seniorøkonomien bedst muligt. De får Lars som deres personlige rådgiver.

Indkomst, gæld og Formue

Marianne og Arne får begge folkepension og ATP på ca. 20.000 kr. pr. år. Derudover får Marianne 125.000 kr. årligt fra sine to ratepensioner, som hun valgte at få udbetalt over 10 år, da hun fyldte 65.

De har et 30-årigt realkreditlån med afdrag i huset, med en rente på 3% og en restgæld på ca. 350.000 kr.

Arne og Marianne har ca. 1,5 mio. kr. stående på et aftaleindlån og får årligt renteindtægter på ca. 30.000 kr. herfra. Herudover har de aktier for ca. 200.000 kr., der giver ca. 5.000 kr. i udbytte årligt. De har desuden begge LD-opsparing på til sammen ca. 140.000. kr. og Arne har en kapitalpension på 250.000 kr.

Nedsparing

Marianne og Arne trækker i dag 10-15.000 kr. på opsparingen årligt. En fremskrivning af deres økonomi viser, at de om 8 år, når Mariannes ratepensioner ophører, skal bruge op mod 100.000 kr. af formuen om året. Denne nedsparing kan de finansiere af deres frie midler.

Anbefalinger

Arne og Mariannes rådgiver Lars giver en række anbefalinger, der vil forbedre deres økonomi.

Marianne bør forlænge udbetalingsperioden på sin store ratepension mest muligt, dvs. til 17 år. Det vil reducere den årlige udbetaling så meget, at deres samlede indkomst kommer under grænsen for modregning i folkepensionens pensionstillæg. Det giver en nettogevinst for dem på ca. 68.000 kr.

Herudover skal Arne overføre sin kapitalpension til en ny ratepension, som først udbetales fra han er 75 år. Det giver en nettogevinst i deres økonomi på 33.000 kr.

De bør desuden indfri deres realkreditlån, når et af deres aftaleindlån på ca. 500.000 kr. udløber. Det giver en nettogevinst på kr. 45.000.

Endelig anbefaler rådgiveren, at de opsætter udbetalingen af LD-pengene til 2032, hvilket giver en nettogevinst på mindst 14.000 kr.

Det giver Marianne og Arne en samlet formueforbedring frem til ultimo 2032 på 160.000 kr. i 2014-priser.

Placeringsforslag

Lars giver desuden sin anbefaling til, hvordan Arne og Marianne kan placere formuen mere hensigtsmæssigt. Han foreslår, at de investerer i alt ca. 450.000 kr. i aktiebaserede investeringsforeninger og ca. 150.000 kr. i højrenteobligationer, efterhånden som deres aftaleindlån udløber. Resten af pengene sættes ind på et nyt aftaleindlån.

Denne placering af midlerne giver et bedre risiko/afkast-forhold. Marianne og Arne kan derfor forventet et større formueafkast, end ved den nuværende placering på aftaleindlån.

Pengene fra Arnes kapitalpension, der overføres til en ratepension placeres i investeringsforeninger med lave omkostninger. Det giver også et bedre risiko/afkast-forhold – og en lavere risiko, fordi aktieandelen reduceres.

Værdi af rådgivning

Alt i alt har Marianne og Arne haft en god oplevelse, og har fået overblik og tryghed omkring deres økonomi i pensionstilværelsen. De har desuden fået en liste med konkrete anbefalinger, der let kan sættes i værk for at indrette deres seniorøkonomi.

Læs om uafhængig pensionsrådgivning