vi skal skilles - hvad med økonomien?Vi skal skilles – hvad med økonomien?

Johanne (50) og Birger (51) har taget den svære beslutning om at skilles. De kontakter Finanshuset i Fredensborg for at få en plan for, hvordan de adskiller deres økonomier. De vil også gerne have overblik over, hvordan deres respektive singleøkonomier kommer til at se ud efter skilsmissen.

  • Hvordan ordner vi økonomien i forbindelse med skilsmissen?
  • Hvordan kommer vores singleøkonomier til at se ud i fremtiden?

Johanne og Birger skal dele helårsbolig, sommerhus, pensioner og formue.

De anslår at huset i Lyngby er 6,9 mio. kr værd, mens sommerhuset i Rågeleje er vurderet til 1,5 mio. De har begge opsparing i pensions depoter, Johanne 315.000 kr. og Birger 2,55 mio. Derudover har de en fælles opsparing i aktier på 144.000 kr.

Omlægning af realkreditlån

Johanne og Birger kan spare meget på renteudgifterne, ved at omlægge lånene i det fælles hus, men der er også en omkostning ved at gøre det. Rådgiveren anbefalede derfor, at de kun lægger lånene om, hvis de regner med, at det tager længere end et halvt år at sælge huset. Så lang tid tager det nemlig at tjene omkostningerne ved at omlægge hjem igen.

Deling af pensioner ved skilsmisse

På mødet beregner rådgiveren, hvor meget de hver især skal have af pensionerne. Han beskriver desuden flere forskellige modeller til at dele pensionsformuen. Én løsning er, at overføre nogle af pensionerne til Johanne, mens Birger beholder andre, så det går lige op. En anden mulighed er, at Johanne får penge af Birger, når huset bliver solgt, og Birger så til gengæld beholder pensionerne.

Derudover får de hver især rådgiverens anbefalinger, til hvordan de fremover indbetaler til pension på en hensigtsmæssig måde.

Økonomien efter skilsmisse

Rådgiverens beregninger viser, at de begge hver især kan opretholde en fornuftig økonomi efter skilsmissen, hvis de følger anbefalingerne fra mødet. Det forudsætter dog at huset sælges til den forventede pris, og at de holder sig til det ønskede forbrug som de fastsatte på mødet.

Anbefalinger fra rådgivning ved skilsmisse

  • afklaring af økonomisk situation med separate økonomier
  • anbefalinger til omlægning af lån i huset
  • anbefalinger om deling af pensionsformue og fremtidige indbetalinger

Læs om økonomisk rådgivning i Finanshuset i Fredensborg