Tjen penge på dit realkreditlån

Tjen penge på dit realkreditlån, hvis det er konverterbart. Bruger du dem rigtigt, kan du tjene penge på dine realkreditlån. Lige nu har du muligheden for at konvertere 3,5 %-lån.

Forskellen mellem et konverterbart og et inkonverterbart realkreditlån ligger i muligheder og betingelser for at konvertere eller omlægge lånet. Det siger sig selv. Forskellen har at gøre med de obligationer, der ligger bag lånet.

Inkonverterbare realkreditlån

Inkonverterbare obligationer er karakteriseret ved, at investors geninvesteringsrisiko er lille. Når lånet optages, er det muligt at forudsige meget nøjagtigt, hvornår obligationerne udtrækkes, da de følger afdragene på lånene. Det beløb investor får tilbage hvert kvartal er altså relativt stabilt.

Det er inkonverterbare obligationer, der ligger til grund for rentetilpasningslån dvs. variabelt forrentede lån. Du kan kun indfri denne slags lån, når lånet rentetilpasses, eller ved at opkøbe obligationer og modregne med dit lån.

Sådan sparer du op med dit boliglån

Konverterbare realkreditlån

Konverterbare obligationer har en konverteringsrisiko. Har du et konverterbart realkreditlån som fx et 20 eller 30-årigt fastrentelån, kan du omlægge det, hvis renten falder tilstrækkelig meget. Du kan med fordel omlægge til et nyt konverterbart lån med en lavere rente, hvis renten er faldet så meget, at rentebesparelsen overstiger omkostningerne ved at lægge om.

Konverteringsretten betyder, at du ud over at indfri ved udløb og ved at opkøbe og modregne obligationer, kan indfri lånet til kurs 100. Den ret betaler du for, fordi investorerne, der køber obligationerne forlanger en lidt højere rente på obligationen, end på et inkonverterbart lån.

Læs artikler om realkreditlån

Kan du omlægge dit 3,5 % realkreditlån nu?

Det du skal lægge mærke til her er, at du betaler for retten til at konvertere, og at du skal sørge for at udnytte denne fordel. Ellers betaler du en udgift uden at få noget igen. Bruger du din konverteringsret, kan du sænke din rente og spare mange hundrede tusinde kroner på dine realkreditlån, blot ved at forøge restgælden med omlægningsomkostningerne. Det er dog kun muligt med konverterbare realkreditlån.

Lige nu kan mange danske familier omlægge deres lån. Det gælder eksempelvis fastrentelån med rente fra 3,5 % og op, der kan omlægges til et lån med lavere rente – eller variabel rente. Det er ikke til at sige, hvor længe denne mulighed er åben. Men har du et konverterbart lån, så betaler du for muligheden, og derfor bør du overveje, om det er tid til at omlægge dine lån nu. Sidste chance for at opsige lån i denne omgang er på fredag d. 29. april, ellers må du vente indtil juli måned.

Tjen på at spekulere i renten med dit realkreditlån

Du kan også spekulere i muligheden for konvertere dit lå op i rente, hvis renten på et tidspunkt skulle stige til eksempelvis 3,5 %. I det tilfælde vil renten på obligationerne bag dit realkreditlån være faldet så meget, at du kan sænke restgælden på dit lån med 5-10 % ved at omlægge.

På den måde udnytter du din konverteringsret til spekulativt at tjene penge på dit realkreditlån – fuldstændig som du kan med en lille formue i obligationer. Du spekulerer bare modsat i at udnytte kursfald ved rentestigninger, når du spekulerer med dine realkreditlån. Fortjenesten er oven i købet skattefri for obligationslån. Vær dog opmærksom på, at det typisk koster 10-12.000 kr. for et lån på en mio. kr.

Er det tid til at omlægge dine lån?

[contact-form-7 id=”12859″ title=”Kampagne – kan du forbedre din økonomi?”]

Relaterede Nyheder