Uge 23 - 2014 

Sådan sikrer du dig mod næste krise

Krisestemningen blandt forbrugere er nu næsten væk, men er krisen ovre? Nogle taler om begyndende opsving, men holder det? Hvordan sikrer du dig mod næste krise?

Vil du vide noget om fremtidsudsigterne for dansk økonomi, så er det i øjeblikket en god idé at spørge forbrugerne. Forbrugerne har nemlig meget stor indflydelse på, om det spirende opsving fortsætter.

Vi kan tale meget og længe om konjunkturer, stigende ejendomspriser, makroøkonomi og prognoser for væksten. Når det kommer til stykket, så er det forbrugerne, der bestemmer, om vi får varig vækst i dansk økonomi. Tager danskerne ikke pengene op af pungen, men lægger dem på hylden til bedre tider, så forbliver det tom snak.

Forbrugertillid i bedring

Danmarks Statistik undersøger løbende forbrugernes forventninger til deres egen og landets økonomi.

Her ser du de seneste tal fra Danmarks statistik om danskernes forbrugertillid.

Og tallene er gode. Forbrugertilliden udvikler sig samlet set positivt. Det betyder, at forbrugerne regner med at bruge flere penge det kommende år, end de har gjort det seneste år.

Tallene viser dog, at vi stadig befinder os i et opsparingsregime. Det vil sige, at fokus i husholdningerne er på at spare op – eller sagt på en anden måde – på ikke at forbruge.

Krisebevidste danskere

Det gør sådan set heller ikke noget, at danskerne, med et teknisk ord – konsoliderer deres økonomi. Det viser, at danskerne selvom forbrugertilliden er stigende stadig er bevidste om, at der kan komme nye kriser og trække tæppet væk under privatøkonomien.

Det skete i 2008 og til dels i 2011, så der stadig ligger et moment af utryghed bag de privatøkonomiske beslutninger som tages i dag. Det er også meget fornuftigt at tænke sådan, for en krise kan være over os igen meget hurtigt. Men det betyder, at vi heller ikke skal forvente mirakler i væksttallene for dansk økonomi.

Store kontante reserver

Situationen er den, at danskernes har sparet mange hundrede milliarder op på almindelige konti i bankerne. For de fleste er disse reserver langt større end nødvendigt og derfor til ingen nytte. De står tilmed til en meget lav rente. Det er ganske ufornuftigt og skaber ingen værdi i privatøkonomien.

Kan vi få dem, der har råd, til at bruge penge – og dem der ikke har, til at spare op. Så vil meget være løst. Men sådan fungerer det desværre ikke.

Høj gearing

Sammenligner vi danskernes privatøkonomi med resten af verden, så er den forholdsvis højt gearet. Det vil sige at danskere i gennemsnit har højere gæld, men også større formue, end borgere i andre lande. Det gør os mere følsomme over for kriser i verdensøkonomien. Det viste Finanskrisen meget tydeligt.

Vil du derfor personligt bruge den spirende forbrugertillid til noget varigt positivt, så skal du fjerne gearingen fra din økonomi. Fokuser fremover på at betale af på gælden, når du sparer op. Så sænker du gearingen i din privatøkonomi, og sikrer dig bedre mod fremtidige kriser.

Gør tilstrækkeligt mange danskere det samme, så bliver Danmark bedre rustet mod fremtidige finanskriser.

 

jun 04th, 2014 | Tags: , , , ,