fbpx
Sådan spotter du selskaber med dårlig ledelse

Sådan spotter du selskaber med dårlig ledelse

Danske Banks hvidvasksag sætter fokus på en vigtig del af din porteføljepleje. Hvordan spotter du selskaber med dårlig ledelse og får disse aktier hurtigt ud af porteføljen?

Det er heldigvis relativt sjælden, at dårlig ledelse ender i en katastrofe, men næsten alle selskaber oplever på et tidspunkt at blive mishandlet af dårlige beslutninger i direktion eller bestyrelse. Dårlig ledelse kan have flere årsager, her er de mest oplagte med eksempler på virksomheder, hvor det gik galt.

Inkompetence

Roskilde Bank og en del andre banker, som lukkede efter finanskrisen

Det kan være svært at spotte inkompetence i bestyrelse og direktion under en højkonjunktur, fordi en højkonjunktur vil give selv dårligt ledet virksomheder medvind, men det viser sig i en krise, og der skal du være klar til at sælge. Op til finanskrisen havde særligt bankerne udviklet sig mod det meget direktionsstyrede. Roskilde Banks betalingsstandsning er et godt eksempel på konsekvensen af dårlig ledelse som følge af inkompetence.

Der skal altid være med- og modspil mellem bestyrelse og direktion. Særligt børsnoterede selskaber skal have bestyrelser, som stiller spørgsmål til den måde forretningen drives på, fordi de også har ansvar overfor alle investorer, som køber aktier på børsen. Det er eksempelvis svært at blive klog på den strategi A. P. Møller-Mærsk lægger for dagen pt., og det er en aktie der bør følges med i udviklingen på i perioden fremover.

Udvikling gik galt

Nokia

Der var en vis grad af selvfedme over Nokias ledelsesstil mod afslutningen af selskabets glansperiode. De troede næsten kun på egne idéer og glemte at orientere sig mod markedsudviklingen. Det kan blive dyrt at udvikle forkert i et marked, hvor produkterne har en kort levetid.

Det er klart lettere at være Novo Nordisk med et produkt, som holder indtil kuren mod sukkersyge findes. Det er langt sværere at være en IT-virksomhed, der hele tiden skal finde ud af, hvad folk helst vil have og udvikle derfra. Noget kan tyde på, at Apple måske er ved at falde i samme fælde nu.

Disruption

Blockbuster

I begyndelsen af nullerne var Blockbuster en velfungerende virksomhed med en god indtjening. Organisationen var så velsmurt og forretningsmodellen så god, at de glemte at holde øje med konkurrenternes forretningsmodeller. Blockbuster tjente eksempelvis mange penge på, at folk afleverede videoer for sent, så da teknologien gjorde det umuligt, var selskabet blottet på indtjeningsmodellen og forældet på teknologien.

Blockbuster gik konkurs i 2010, men kunne have undgået det, hvis de havde reageret blot 2-3 år tidligere. Den forældede forretningsmodel er en god måde at spotte dårlig ledelse.

Disruption truer din investering

Snyd og misbrug

IT Factory, Nordisk Fjer, Volkswagen

Når du investerer i børsnoterede selskaber, er du stærkt afhængig af, at ledelsen i selskabet optræder ærligt og redeligt.

Både direktion og bestyrelse har en særlig forpligtelse til at undgå at misinformere investorerne. Straffen for at misinformere er ganske hård, da det svarer til at stjæle folks penge. Fordi misinformation i sagens natur er bedragerisk, er det også svært at spotte denne slags aktiviteter i selskaberne.

Selskaber kan også snyde med produkterne som det skete med Volkswagen, hvor testresultater blev forbedret på bedragerisk vis.

Fælles for disse eksempler er, at markedet reagerer meget hårdt. Danske Banks fejl i forbindelse med misbrug af konti til hvidvask er et tydeligt eksempel på, hvor hårdt markedet reagerer – og det er endda ikke overstået endnu.

Tilfældet Danske Bank ender dog nok, som det gik Volkswagen, hvor aktiekursen vandt noget af det tabte hjem igen senere. Volkswagen er dog fortsat ikke på tidligere tiders niveau. I disse tilfælde kan det ofte betale sig at straffe selskaberne med en tidlig exit fra aktien.

Volkswagen atkiekursen falder i 2015 og kommer ikke tilbage til samme niveau

Danske Bank-aktien i stormvejr

Finansielle brølere

Lehman Brothers

Vi husker tydeligt september 2008, hvor Lehman Brothers betalingsstandsning udløste en nedtur for alle finansielle aktier. Det satte så, som bekendt, gang i en generel tillidskrise for hele det finansielle marked, og initierede en gældskrise i en række nationale stater i eksempelvis Europa.

Et af problemerne var, at den risikoeksponering Lehman Brothers havde taget ikke kunne ses i den rapportering markedet fik. Derfor agerede ledelsen i Lehman Brothers strengt taget både ringe og forkert.

I dag ville du kunne spotte denne type risici i mange typer virksomheder ved at se efter en høj gearing i balancen – altså mange aktiver og mange passiver med en forholdsvis lille egenkapital – som så også bør være atypisk for den pågældende branche.

Hvert år har sine eksempler på dårlig ledelse, og det er altid dårligt at have disse selskaber i porteføljen. Dels fordi aktien ofte er meget kursfølsom og dermed meget spekulativ, og dels fordi der med sikkerhed begås flere fejl fremover. Derfor bør du løbende erstatte disse aktier med aktier i velledede selskaber, når du rebalancerer din portefølje.

En anden effektiv måde at minimere disse risici, er ved ikke at investere mere i en enkelt aktie, end du kan tåle at tabe. Det er dog nemmere sagt end gjort. Det kan nemlig være psykologisk meget svært at sælge aktier, du har tabt mange penge på – det samme gælder for aktier, du har tjent meget på.

Hvad vi lærte af finanskrisen

Kim Valentin har aktier i Nokia

Relaterede Nyheder