fbpx
Overvej at omlægge din mindre kapitalpension

Overvej at omlægge din mindre kapitalpension

Har du stadig din kapitalpension, kan det nok ikke betale sig at omlægge den til en aldersopsparing. Det kan dog være anderledes, hvis du har en mindre kapitalpension.

Omlægning kan normalt ikke betale sig

Har du som mange andre danskere holdt fast i din kapitalpension, kan du ikke længere indbetale på den. Du kan dog stadig omlægge din kapitalpension til en aldersopspring.

Indtil udgangen af 2015 kunne du omlægge din kapitalpension til en aldersopsparing med en rabat, så afgiften kun var 37,3 %.

Omlægger du i dag er afgiften på 40 %, som er det samme, du betaler, når du hæver den normalt.  Derfor er der umiddelbart ingen fordel ved at omlægge din kapitalpension.

Omlæg din mindre kapitalpension

Har du en mindre kapitalpension, bliver omkostningerne dog ofte uforholdsmæssigt store. Det kan gøre, at det alligevel er en fordel for dig at omlægge din kapitalpension, hvis du eksempelvis kan lægge den sammen med en aldersopsparing, du løbende indbetaler til. Det letter også din administration at have en pensionsordning mindre. 

Vær dog opmærksom på, at du mister muligheden for at omlægge til en ratepension eller livrente, når du omlægger til en aldersopsparing. Desuden kan sammenlægning med en anden ordning ændre tidligste tidspunkt for udbetaling. Det er vigtigt at have med i dine overvejelser, inden du beslutter dig.

Aldersopsparing i dit pensionsselskab kan være bedst

Relaterede Nyheder