fbpx
Undgå store fejl i dine investeringer

Undgå store fejl i dine investeringer

Her har du 7 råd til at undgå store fejl i dine investeringer. Følger du rådene, får du bedre og billigere investeringer gennem dit liv.

Omkostninger er nøglen til bedre investeringer

De fleste danskere sparer gennem livet millioner af kroner op på forskellige måder, mest som pension. Det almindelige er, at du sparer op gennem hele dit arbejdsliv, og det giver dig en tidshorisont på 40-50 år. Med så lang en horisont kan du lave mange fejl, og de fleste får på et tidspunkt behov for at spørge andre til råds.

Hvad skal jeg gøre med mine investeringer? Det spørgsmål får de fleste danskere brug for et svar på i løbet af deres liv.

Omkostningerne i din pensionsordning kan være skruet sammen på meget forskellige måder, typisk med en procentvis betaling og et fast beløb. Dine samlede omkostninger er små beløb i begyndelsen, men på længere sigt bliver omkostningerne med renters rente meget høje på nogle omkostningsmodeller.

omkostninger på pensionsordning med tre forskellige omkostningsmodeller

Omkostninger i en pensionsordning med indbetaling på 50.000 kr. om året.

  • Mørkeblå kurve: Procentafregning på 0,5 % plus lille fast betaling.
  • Lyseblå kurve: Ren procentafregning på 0,75 %.
  • Grøn kurve: Fast betaling.

Kilde: Finanshuset i Fredensborg A/S

Kurverne viser tydeligt, at det på længere sigt bedst kan betale sig at vælge fast betaling i forhold til procentafregning. Over de første 15 år er der kun en meget beskeden forskel på de forskellige afregningsmodeller. Uden et overblik over omkostningerne i hele tidsperioden, vælger du let den forkerte model.

Derfor er et af de 7 råd, at du skal holde dine omkostninger nede. Det er vigtigt uanset, hvordan du anbringer dine penge.

Pensionsopsparing – omkostninger er nøglen til et bedre afkast

7 gode råd til bedre investeringer

  1. Få overblik over din samlede økonomi, inden du beslutter, hvad du gør, så kan du lægge opsparingen der, hvor den har størst værdi for dig.
  2. Vær ydmyg og beskeden med dine krav til afkast, så undgår du at blive grådighed i dine investeringer.
  3. Sats ikke dine penge på enkelte aktier, så undgår du store tab på dine egne (eller værre andres) gæt på, hvad der er bedst at gøre.
  4. Køb og hold er en god strategi for de fleste. Hold omkostningerne nede i dine depoter ved at handle så lidt som muligt, så undgår du, at andre tager broderparten af afkastet af dine penge
  5. Spred risikoen på mange typer aktiver på mange markeder i mange valutaer, så undgår du unødvendigt store tab på enkelte værdipapirer.
  6. Invester passivt, hvis du vælger investeringsforeninger, så får du markedsafkastet minus omkostninger med sikkerhed.
  7. Rebalancér din risiko mindst en gang om året, så har du en balanceret portefølje resten af livet.

Brug de 7 råd, når du tager beslutninger og tilpasser dine investeringer.

Dyr investeringsrådgivning i banken

Relaterede Nyheder