Ejerboligen styrker din formue

Ejerboligen styrker din formue

Boligpriserne stiger igen – især for ejerlejligheder og sommerhuse. Det er godt nyt for boligejere og en påmindelse til dig, der endnu ikke ejer fast ejendom.

Prisindeks for ejendomssalg (2022=100) efter enhed, område, ejendomskategori og tid. Kilde: Statistikbanken | Danmarks Statistik

Prisindeks for ejendomssalg (2022=100) efter enhed, område, ejendomskategori og tid. Kilde: Statistikbanken | Danmarks Statistik

Boligmarkedet i fremgang

Boligmarkedet har fået ny fart i begyndelsen af 2025. Seneste tal i Nyt fra Danmarks Statistik viser at priserne stiger på tværs af boligtyper, og aktiviteten blandt købere og sælgere er markant højere end for et år siden. Det er især ejerlejligheder og sommerhuse, der trækker markedet op, mens enfamiliehuse følger lidt mere afdæmpet med.

Ejerlejligheder er steget med 7,4 % det seneste år, og salget er eksploderet med en stigning på 39,4 % i antal handler. Sommerhuse er steget med 6,0 %, og handlerne er oppe med 14,2 %. Enfamiliehuse er steget med 4,6 %, og her er antallet af handler vokset med 22,0 %.

Prisindeks for ejendomssalg (2022=100) efter enhed, ejendomskategori, område og tid
Kilde: Statistikbanken | Danmarks Statistik

Prisindeks for ejendomssalg (2022=100) efter enhed, ejendomskategori, område og tid

Kilde: Statistikbanken | Danmarks Statistik

Geografiske forskelle

Udviklingen er dog langt fra ens på tværs af landet. I Hovedstaden er priserne på ejerlejligheder steget med hele 11,5 %, mens Nordjylland kun har oplevet en stigning på 0,8 %. For enfamiliehuse er Hovedstaden også i front med en stigning på 9,5 %, mens Nordjylland igen ligger lavest med 0,9 %. Sommerhusmarkedet er stærkest på Sjælland, hvor priserne er steget med 7,1 %, mens Hovedstaden kun har set en stigning på 1,1 %.

Det samlede billede viser et boligmarked i fremgang, men med store regionale forskelle. Især Hovedstaden og Sjælland skiller sig ud med høje prisstigninger og stor handelsaktivitet, mens Nordjylland har haft en mere afdæmpet udvikling.

Køb ejerbolig tidligt i livet – Finanshuset Fredensborg

Fast ejendom er din økonomiske motor

Udviklingen er godt nyt for danskerne – og for dig, hvis du ejer fast ejendom. En væsentlig del af en almindelig dansk families formue gennem livet stammer fra fast ejendom – og boligen er den vigtigste del.

Hvis du ikke ejer en bolig eller et sommerhus, er det et vink med en vognstang om at gøre en indsats for at ændre det. Der er flere gode grunde til, at fast ejendom – både bolig og sommerhus – er en fordel for dig. Gevinsterne er skattefri (parcelhusreglen), og over tid vil dine boligudgifter typisk være lavere i en ejerbolig end i en lejebolig af samme standard og størrelse. Et sommerhus kan også sænke dine ferieudgifter.

Derfor bør en ejerbolig eller et sommerhus indgå i din økonomiske planlægning, hvis det overhovedet er muligt.

Mulighed for fortsat stigende boligpriser – Finanshuset Fredensborg