Uge 46 - 2020 
Mand med computer - pension modregnes i dagpenge

Når pension giver modregning i dagpengene

Pas på modregning, hvis du supplerer arbejdsløshedsdagpenge med pension. Udbetaling fra nogle former for pension giver modregning i dagpengene.

Modregning i dagpenge

Er du på arbejdsløshedsdagpenge, skal du vær opmærksom på dine øvrige indtægter. Dagpenge er en ydelse, der erstatter arbejdsindtægt, så du bliver modregnet i dagpengene, hvis du har arbejdsrelaterede indtægter. Også visse former for ulønnet arbejde kan give fradrag i dagpengene.

Det er umiddelbart ikke overraskende, men det betyder også, at udbetalinger fra nogle pensioner kan give modregning i dagpengene. Får du eksempelvis udbetalinger fra livrente eller ratepension fra en arbejdsgiverordning fra et tidligere arbejde, modregnes det i dagpengene.

Pensioner der ikke giver modregning

Derimod giver privattegnede pensionsordninger uden forbindelse til tidligere ansættelser ikke modregning. Det gør pensioner som følge af tab af erhvervsevne og invalidepensioner heller ikke.

Er du fyldt 60 år, og bliver du ledig, skal du være opmærksom på risikoen for modregning i dagpengene, hvis du samtidig får udbetalt pensioner. I det tilfælde bør du søge rådgivning i din a-kasse.

Få råd til tidlig pension

nov 11th, 2020 | Tags: , ,