En ny formueskat kan ramme især boligejere og virksomhedsejere hårdt. Tabt afkast og likviditet bliver et problem for mange. Se 2 eksempler på, hvad formueskat betyder for økonomien.
Forslag om en formueskat
Den foreslåede formueskat fylder meget i valgkampen, selv om der endnu kun er tale om mundtlige politiske udspil. Statsministerens forslag har sat gang i debatten, og flere partier ser skatten som en mulig finansiering af velfærdsændringer. Ifølge forslaget skal skatten være på 0,5 % og kun ramme personer med en formue over en vis grænse, og målet er, at omkring 22.000 danskere vil blive omfattet.
En formueskat afregnes med en fast procentdel af formuen hvert år og påvirker din formue på samme måde som en omkostning..
Opkrævning forudsætter en præcis opgørelse af al formue. Som udgangspunkt vil det være din skatteårsopgørelse og selvangivelse, som danner grundlag for beskatningen. Ligesom med indkomster vil en del af formueopgørelsen blive indsendt af dine leverandører som f.eks. banker, pensionsselskaber og andre.
Illikvide aktiver som bolig, bil, sommerhus, virksomhed og unoterede aktier kan ikke fastsættes præcist og kræver formentlig ekstern vurdering. Det kunne f.eks. være fra en revisor, eller ved en automatisk beregning i forhold til indsendte værdier, som dokumenteres med regnskaber og opgørelser.
2 ting påvirker din formue og livsindkomst – Finanshuset Fredensborg
Effekten af formueskat – 2 eksempler
Herunder kan du se konsekvenserne af en formueskat over på 0,5 % over en periode på 30 år for henholdsvis en virksomhedsejer og en pensionist.
Eksempel 1: Virksomhedsejer
| Formue | Kr. |
| Bolig | 15.000.000 |
| Sommerhus | 5.000.000 |
| Virksomhed | 10.000.000 |
| Pensioner | 10.000.000 |
| Biler | 1.500.000 |
| Frie midler | 1.000.000 |
| Andet | 1.000.000 |
| I alt | 43.500.000 |
| Formueskatte-beregning | |
| Formue | 43.500.000 kr. |
| Grænse | 25.000.000 kr. |
| Formueskat | 0,50 % |
| Beskatningsbeløb | 18.500.000 kr. |
| Periode | 30 år |
| SAMLET SKAT | 2.582.892 Kr. * |
| Samlet beskatning i % | 13,96 % |
Eksempel 2: Pensionist
| Formue | Kr. |
| Bolig | 25.000.000 |
| Sommerhus | 8.000.000 |
| Virksomhed | – |
| Pensioner | 12.000.000 |
| Biler | 800.000 |
| Frie midler | 500.000 |
| Andet | 2.000.000 |
| I alt | 48.300.000 |
| Formueskatte-beregning | |
| Formue | 48.300.000 kr. |
| Grænse | 25.000.000 kr. |
| Formueskat | 0,50 % |
| Beskatningsbeløb | 23.300.000 kr. |
| Periode | 30 år |
| SAMLET SKAT | 3.253.048 Kr. * |
| Samlet beskatning i % | 13,96 % |
Beregning: Finanshuset i Fredensborg.
Vigtigt at vedligeholde din formue – Finanshuset Fredensborg
Akkumulerende formueskat
Eksemplerne viser, at likviditeten hurtigt bliver en central problemstilling, når der betales formueskat. Spørgsmålet er, hvordan betaler jeg formueskatten? Det gælder både for virksomhedsejeren og pensionisten. I begge tilfælde løber skatten over 30 år op i flere millioner kroner – før tabt afkast og renters rente.
For virksomhedsejeren er den samlede regning i perioden 2,6 mio. kr. som skal løftes ud af virksomheden, hvor der skal betales yderligere aktieindkomstskat på 42 %. Alternativet er låntagning eller at hæve mere løn, hvor der betales indkomstskat med ca. 52 %.
For pensionisten er den samlede regning 3,25 mio. kr., som skal findes i likviditet ved låntagning.
Begge har også den mulighed at sænke forbruget, men det er ikke sandsynligt at de vælger dette.
Der er altså for de fleste formueskattebetalere en likviditetsmæssig beslutning.
En formueskat på 0.5 % kan umiddelbart lyde lavt, men effekten af en årlig gentaget afgift på samme formue, betyder at den samlede skat over 30 år, når op på næsten 14 %. Hertil kommer tabt afkast og renters rente af dette, som i mange tilfælde overstiger selve skattebetalingen. Det sidste afhænger af, hvorfra pengene til formueskatten tages fra, så det har jeg undladt at regne på i eksemplet.

Læg en ny plan for din økonomi
Få en uforpligtende samtale med en erfaren rådgiver
Bliver du ramt?
I de udspil, der er på bordet indtil videre, vil formueskatten kun ramme, hvad der kaldes velhavende personer og familier. Det gælder f.eks. mange boligejere i Nordsjælland og København, og en del virksomhedsejere herunder ejere af store jordarealer.
Har du en stor illikvid formue i din virksomhed eller i ejendomme, kan det blive svært at løfte finansieringen af formueskatten på lang sigt. Under alle omstændigheder stiger omkostningerne og risikoen ved at eje illikvide aktiver. Det sidste vil betyde at priserne vil falde på denne type aktiver.
Det er endnu uvist, om idéerne ender som konkret lovgivning. Men oplægget viser, at en formueskat over tid bliver en betydelig belastning – både økonomisk og likviditetsmæssigt – for de familier, der bliver omfattet.
Der bliver interessant at se, om ideerne bliver til virkelighed.
Skat er den største omkostning i dit liv – Finanshuset Fredensborg