fbpx
Så vigtig er folkepension for din opsparing

Så vigtig er folkepension for din opsparing

Folkepension er et væsentlig for din pensionsopsparing. Men hvor vigtig er den? Det afhænger i høj grad af, hvor meget du sparer op andre steder, og om du er enlig.

Så meget skal du spare op til pension

I sidste uges artikel Hvor meget skal du spare op til pension? giver jeg en tommelfingerregel for, hvor meget du skal have sparet op, inden du går på pension. Mit regnestykke i artiklen viser, at der ved overgangen til pension skal være en opsparing og ydelser svarende til et beløb på 5 mio. kr. efter skat.

Udgangspunktet er, at par må regne med at få brug for 7,5 mio.
til nedsparing i pensionsperioden. Men hvor meget bidrager folkepensionen til det beløb?

Folkepensionen kort

Folkepensionen består af 4 dele: Grundbeløb, pensionstillæg, ældrecheck og øvrige tillæg, der kan udgøre et betydeligt beløb. Hvor meget, du får fra hver enkelt del, afhænger af om du er enlig eller i et parforhold. Jeg går i dybden med de 3 første dele i min artikel i Berlingske Business på lørdag.

Folkepensionen kan sammenlignes med en tilsagnsordning, hvor du har ret til en løbende pensionsydelse resten af livet, lidt ligesom en tjenestemandspension. Der er endda en slags forsikringsdækning af din partner, hvis du dør. I det tilfælde får din efterladte partner det større pensionstillæg som enlig. Det forudsætter dog, at din partner har ret til pensionstillæg.

Desuden er folkepensionen konstrueret sådan, at jo mere du har sparet op andre steder, desto mindre få du i folkepension. Har du hverken formue eller løbende pensioner er folkepension inkl. ældrecheck 130.000 for enlige og 200.000 for par om året efter skat. Har du både formue og løbende pensioner, kan beløbene komme helt ned på 50.000 kr. og 100.000 kr. om året efter skat.

Over en pensionsperiode på 25 år gør det en meget betydelig forskel for, hvor meget folkepensionen bidrager til de 5 mio. kr.

Få mere ud af din pensionsopsparing

Så meget får du fra folkepensionen

Folkepensionens betydning for den samlede pensionsopsparing er større end de flest tror. Et par uden formue modtager over 25 år til knap 5 mio. kr. efter skat. En enlig med formue og løbende pensioner, der mister alle tillæg får ”kun” 1,2 mio. kr. fra folkepensionen efter skat.

Som det fremgår belønner folkepensionssystemet ikke de fornuftige, der sparer op til pensionen. Derfor er det vigtigt at planlægge pensionsudbetalingerne, så du minimerer modregning i folkepensionens pensionstillæg.

Der er dog netop vedtaget nye regler, der i højere grad belønner, dem der sparer op til pensionen. Det har forbedret regnestykket lidt, men det er stadig en dårlig forretning at spare op i en pensionsordning, hvis du ikke betaler topskat.

Du skal se folkepensionen i forhold til den samlede nedsparing – altså for par de 7,5 mio. kr. nævnt ovenfor. Har I ingen formue eller løbende pensioner, dækker folkepensionens 5 mio. to tredjedele af jeres nedsparingsbehov. Det er forholdsvis meget. Desværre er den sidste tredjedel meget tung at flytte, fordi du bliver ramt af modregninger og ældrechecken forsvinder.

Folkepension – en vigtig del af din opsparing

Planlæg både opsparing og nedsparing

Du skal lægge en plan for din opsparing gennem hele dit arbejdsliv, for at du kan have den optimale nedsparing i pensionsperioden. Den optimale opsparingsrækkefølge og nedsparingsrækkefølge er forskellig alt efter dine ressourcer og ønsker, men de tager altid udgangspunkt i dit ønskede forbrug i pensionstilværelsen.

Undgå modregning i efterløn og pensionstillæg

Læs mere om folkepension og opsparing i Berlingske Business lørdag d. 28/4 2018.

Relaterede Nyheder