Overvejer du at hyre en entreprenør til dit byggeprojekt? Se 3 råd der kan spare dig for tab på flere hundred tusinde kroner, hvis uheldet er ude.
Hvad hvis entreprenøren går konkurs?
Når du bygger om eller til, kan en entreprenørs konkurs få store økonomiske konsekvenser. I den nye sæson af TV 2-programmet ‘Mesterlige ombygninger’ fortæller en børnefamilie, hvordan de tabte over 800.000 kr., da deres entreprenør gik konkurs midt i byggeriet.
Her er 3 ting du kan gøre for at sikre dig mod store tab, hvis entreprenøren for dit byggeprojekt går konkurs.
Her kan du undgå ejendomsværdiskat – Finanshuset Fredensborg
1. Betal kun for udført arbejde
Undgå store forudbetalinger. Aftal i stedet betaling i rater efter fremdrift. Brug betalingskort frem for bankoverførsel – det giver mulighed for indsigelse, hvis arbejdet ikke bliver udført.
2. Tjek økonomien og få garanti
Undersøg entreprenørens økonomi på cvr.dk. Lav egenkapital eller mange konkurser i ejerkredsen bør vække mistanke. Vælg gerne en entreprenør med garantiordning, fx Byg Garanti.
3. Få en skriftlig kontrakt
En skriftlig aftale med klare betalingsbetingelser og eventuel bankgaranti kan være afgørende, hvis noget går galt. Overvej at få en byggerådgiver til at gennemgå kontrakten.
Riv det gamle hus ned og byg et nyt – Finanshuset Fredensborg