AI-boble truer aktiemarked

AI-boble truer aktiemarked

AI og tech har drevet væksten i det amerikanske aktiemarked. Flere forhold peger i retning af, at der er tale om en boble. Hvad skal du gøre?

Tegn på en AI-boble

Aktiemarkedet i USA er steget kraftigt, men stigningen skyldes primært syv store AI-fokuserede selskaber, The Magnificent Seven. Det får økonomiprofessor Jesper Rangvid til at overveje, om vi på vej ind i en boble?

I sin seneste blog undersøger Rangvid, om aktiemarkedet er præget af en boble, hvor priserne stiger mere på forventninger end på realøkonomisk grundlag. Han peger på, at aktierne er dyrt prissat i forhold til virksomhedernes indtjening. Han konkluderer ikke entydigt, men viser, at værdiansættelserne er historisk høje.

Den såkaldte CAPE-ratio, som måler pris i forhold til ti års gennemsnitlig indtjening, ligger tæt på det niveau, man så under dotcom-boblen og den almindelige P/E-ratio er også i den høje ende.

Han understreger, at man ikke kan bevise, om vi er i en boble, da investorernes motiver ikke kan observeres direkte. Men han peger på, at flere indikatorer bør vække opmærksomhed.

Lav risikopræmie og høj koncentration

Investorer får i dag kun lav kompensation for at tage risiko. Det tyder på, at mange køber aktier, fordi de tror på fortsatte stigninger – ikke fordi afkastet er attraktivt. Den amerikanske risikopræmie er lavere end i euroområdet og lavere end normalt.

Samtidig er markedet koncentreret omkring få store AI-aktier. De syv største tech-selskaber udgør nu over en tredjedel af S&P 500’s samlede værdi. Det gør markedet sårbart, hvis blot nogle få aktier skuffer.

Risiko for en AI-boble – Finanshuset Fredensborg

Den samlede markedsværdi af de syv største selskaber (“Magnificent Seven”) divideret med den samlede værdi af alle selskaber i S&P 500. Daglige data, januar 2013 – november 2025. Kilde: Datastream via Refinitiv og J. Rangvid. AI bubble burst: How severe a recession will it trigger? Part I – Rangvid’s Blog

Historiske erfaringer og advarsler

Rangvid sammenligner situationen med dotcom-boblen, hvor lignende mønstre førte til store fald. Han viser, at aktierne dengang steg endnu mere end i dag, men at dagens marked er mere koncentreret. Han understreger, at det er svært at forudsige, hvornår en korrektion kommer – men at risikoen er reel.

Han advarer mod at tro, at “denne gang er anderledes”. Erfaringen viser, at høje værdiansættelser ofte ender med fald i aktiepriserne – ikke med stigende indtjening. Men han anerkender, at markedet kan fortsætte opad i nogen tid endnu.

USA’s aktier overgår Europas – Finanshuset Fredensborg

Hvad skal du gøre?

Har du store investeringer i de syv store aktier, som har boostet væksten i det amerikanske aktieindeks, bør du overveje, om din risiko er blevet for høj. Er det tilfældet, kan det være en idé at sælge ud af disse aktier og købe op i obligationer.

En korrektion, som den Rangvid peger på, vil være ubehagelig, og en øget andel obligationer i porteføljen kan dæmpe effekten på din portefølje af fald i aktiemarkedet.

Det er under alle omstændigheder problematisk, at så få aktier har så stor betydning for hele markedets stabilitet. Det er en meget usystematisk risiko og kan føre til en stor korrektion, hvis investorerne mister tilliden til markedet.

Husk, at hvis du har fonde eller ETF’er, kan der ligge store positioner i de syv store aktier skjult i porteføljen. Du kan have en stor eksponering mod både AI-tunge virksomheder og dollar – uden at være klar over det.

Få den rigtige risiko i din portefølje – Finanshuset Fredensborg

Det gode råd

Forvent et mere ustabilt marked. Det kan derfoor være en fordel at rebalancere din risiko og tage gevinster hjem lidt oftere end normalt. Kontakt din rådgiver i Finanshuset og få råd om rebalancering inden årsskiftet, og få samtidig hjælp til at optimere skat og eventuelle modregninger.

Investering i aktier – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder