Sådan ændres skatten i 2026

Sådan ændres skatten i 2026

Skatten ændres på en række punkter i 2026. Nogle har stor betydning, hvis de gælder dig. Se de vigtigste ændringer – og hent hele oversigten som PDF.

Nye skattesatser og -trin

Fra 2026 indføres tre nye trin: mellemskat, topskat og toptopskat. Bundskatten er uændret, mens skatteloftet for personlig indkomst bliver sænket. Samlet set falder skatter meget betydeligt for langt fleste danskere i arbejde.

Fradrag og personlige satser

Beskæftigelsesfradraget stiger, og personfradraget hæves. Seniorer i arbejde får et ekstra fradrag med mulighed for yderligere stigning, hvis lovforslaget vedtages i april.

Skat af aktieindkomst

Progressionsgrænsen for aktieindkomst hæves relativt meget, så du kan slippe med 27 % skat på en større del af dine aktieafkast. Over grænsen gælder fortsat 42 %.

Nye og lavere skatter fra 2026 – Finanshuset Fredensborg

Bolig, kørsel og familieydelser

Ejendomsværdiskatten fastholdes. Kørselsfradraget stiger. Børne- og ungeydelser løftes en smule, og afgiftsfri gavegrænser hæves for nær familie.

Oversigt: 9 vigtige skatteændringer i 2026

  1. Nyt skattetrin: Mellemskat 7,5 % fra 641.200 kr., topskat 7,5 % fra 777.900 kr., toptopskat 5 % fra 2.592.700 kr. (alle beløb efter AM). Skattelofter: 44,57 % / 52,07 % / 57,07 % (ekskl. kirkeskat). skm.dk
  2. Større fradrag i arbejde: Beskæftigelsesfradrag 12,75 % (maks. 63.300 kr.). skat.dk
  3. Seniorbonus (nyt): Ekstra fradrag 1,4 % (maks. 6.100 kr.) – allerede gældende. På vej: politisk aftale om 5 år og op til 37.000 kr. fra 2026 (forventes vedtaget april 2026). Se om det gælder for din årgang her: skat.dk, skm.dk
  4. Aktieindkomst: 27 %/42 % – progressionsgrænse hæves til 79.400 kr. skat.dk
  5. Personfradrag: 54.100 kr. skat.dk
  6. Bolig: Ejendomsværdiskat 0,51 %/1,40 % (progression ved 9.007.000 kr.).
  7. Pendling: Kørselsfradrag 2,28/1,14 kr. pr. km (yderkommuner 2,53 kr.). Skattefri kørsel i egen bil 3,94 kr. pr. km (første 20.000 km). skat.dk, sktst.dk
  8. Børne‑ og ungeydelse: Små løft; aftrapning fra 961.100 kr. pr. forælder. skm.dk
  9. Gaver: 80.600 kr. til nær familie / 28.200 kr. til svigerbørn – derefter 15 % afgift af det overskydende. Se hvem der er nær familie her: skat.dk

Bedre privatøkonomi på vej i 2026 – Finanshuset Fredensborg

Hent oversigten

Hent en udvidet oversigt over satser og beløbsgrænser for 2026?

Relaterede Nyheder