Styr dit forbrug

Styr dit forbrug

70 % af vores forbrug går til 3 ting. Vil du spare op, må du styre dit forbrug. De fleste danskere har gode forudsætninger for at spare op.

Især 3 ting fylder i forbruget

Når vi bruger penge, går en stor del til 3 ting. Mere end en tredjedel af danskernes forbrug gik i 2023 til boligudgifter som husleje, varme og elektricitet. Transport samt fødevarer, beklædning mm. til tog sammen næsten lige så stor en del. Alt i alt udgør disse 3 poster 70 % af det samlede forbrug.

Resten af forbruget går til fritid, restaurantbesøg, personlig pleje og øvrige udgifter som forsikringer. Tallene stammer fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, der giver et indblik ind i, hvordan de fleste husholdningers økonomi er skruet sammen.

Forbrug fordelt efter husstandstyper, nedskaleret til 1.000 kr. 2023. Kilde: Forbrugsundersøgelsen – Danmarks Statistik.

Danske husstandes gennemsnitlige forbrug efter forbrugsgruppe 2023. Kilde: NYT: Bolig, transport, mad og tøj er tunge budgetposter – Danmarks Statistik.

Store forskelle

Selv om der er mange fælles hovedtræk mellem forskellig husstandstyper, er der også interessante forskelle afhængig af, hvem der bor i hjemmet. For enlige med børn udgør boligudgifter en langt større andel af deres forbrug end gennemsnittet, mens de bruger mindre på både mad og fritidsaktiviteter. Husstande med to voksne uden børn – især de yngre – prioriterer i højere grad oplevelser, restaurantbesøg og kulturelle tilbud. For dem fylder fornøjelsesforbrug langt mere end hos andre.

Forbruget varierer væsentligt i forhold til alder. Enlige over 60 år er den gruppe, der bruger den største andel af deres rådighedsbeløb på bolig og faste udgifter.

Også antallet af voksne i husstanden gør en forskel. Husholdninger med tre voksne eller flere bruger markant større andel på transport og kommunikation. Samtidig varierer andelen af udgifterne til personlig pleje og “andet forbrug” betydeligt på tværs af grupperne. For enlige udgør disse udgifter mindst mens andelen er størst for familier med børn.

Gennemsnitligt forbrug pr. husstand i regioner i Danmark, 2023. Kilde: Forbrugsundersøgelsen – Danmarks Statistik

Det gennemsnitlige forbrug varierer også i forskellige dele af landet. Beboere i Region Hovedstaden har således i gennemsnit næsten 90.000 kr. mere i forbrug end indbyggere i Region Nordjylland.

Dit forbrug bestemmer din opsparing

Tallene viser, hvordan danskernes forbrug varierer med livssituation, alder og geografi. Men de siger også meget om vores økonomi, vores ønsker til forbrug og dermed også vores muligheder for at spare op.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan du kan nå langt med en forholdsvis lille opsparing, hvis du begynder tidligt i livet. En vigtig pointe er, at forudsætningen for at spare op er, at du styrer dine udgifter med et budget som du løbende kontrollerer.

Lille opsparing kan blive til en formue – Finanshuset Fredensborg

Men selvom der er forskelle  mellem danskerne, viser tallene også hvor god privatøkonomien er for de fleste danskere. Det viser sig på flere måder.

  • En stor del af udgifterne er faste udgifter, der fordeler sig over mange år. Det er udtryk for økonomisk sikkerhed og tryghed om indkomstniveauet.
  • Udgifter til husholdning udgør en forholdsvis lille andel af privatøkonomierne. Det viser, at udfordringen i økonomien ikke er økonomisk overlevelse, men at sikre langsigtede mål og et godt liv.
  • Der er en stor andel af langvarige forbrugsgoder, som eksempelvis bil. Det viser, at det er muligt at have forbrugsgoder med store afskrivninger, fordi lønningerne er høje.

Disse betingelser medfører, at behovet for reserver i privatøkonomien vil være forholdsvis begrænset – hvorfor have store reserver, når der sjældent er brug for dem? Det danske velfærdssamfund tilbyder gratis uddannelse, sundhedsbehandling og meget mere.

Det skaber helt særlige betingelser for at spare op. Opsparing er jo en residual, dvs. det du har tilbage efter dit forbrug. Det du ikke har brugt.

Det betyder, at når du styrer dit forbrug, så styrer du også din opsparing, og opsparing er det, der giver dig økonomisk frihed på lang sigt.

Så meget kan du spare op

Hvis du planlægger dit forbrug fornuftigt og sikrer en fast opsparing hver måned, kan du på lang sigt skabe en formue for dig selv. Du kan se, hvor meget det kan blive til med vores opsparingsberegner. Her er nogle eksempler på opsparing på kort, mellemlang, lang og meget lang sigt.

Opsparing pr. mdHorisontAfkast i gennemsnitInvesteringFormue
2.000 kr.5 år8 %Aktier134.859 kr.
1.000 kr.10 år6 %Blanding af aktier og obligationer146.638 kr.
500 kr30 år5 %Blanding af aktier og obligationer317.495 kr.
1.000 kr.50 år7 %Blanding af aktier og obligationer2.602.838 kr.

Eksempler på opsparing i frie midler og placering i værdipapirer med 27 % afkastskat.

Du kan indtaste dine egne tal i beregneren og se hvor stor en formue du kan skabe ved at spare op i forhold til dine muligheder.

Du finder beregneren her: Derfor skal du investere din opsparing i aktier – Finanshuset Fredensborg

Læg et budget og styr dit forbrug

Vil du styre dit forbrug, er et budget dit vigtigste redskab. Det giver overblik og viser dig dine faste udgifter og dit rådighedsbeløb. Der er nødvendigt for at planlægge dit forbrug. Få vores gratis budgetskema her:

Relaterede Nyheder