Fødevarechecken er landet

Fødevarechecken er landet

Fødevarechecken er netop udbetalt til tusindvis af danskere. Pengene er skattefrie, og de udbetales automatisk.

Ekstra hjælp mod dyre dagligvarer

Fødevarepriserne er steget det seneste år, og det rammer især pensionister, børnefamilier og andre med stram økonomi. Derfor har et bredt politisk flertal besluttet at udbetale en fødevarecheck som en økonomisk håndsrækning til udvalgte grupper.

Checken er et engangsbeløb, som skal give lidt mere luft i hverdagsøkonomien – uden at du skal søge, dokumentere eller betale skat af beløbet. Mange har allerede fået pengene ind på kontoen.

Hvem får fødevarechecken?

Fødevarechecken gives til flere forskellige grupper, der har børn eller modtager offentlige ydelser. Du kan selv være berettiget – eller have børn, børnebørn eller andre i din omgangskreds, som er.

Blandt modtagerne er folkepensionister med en begrænset likvid formue, modtagere af offentlige forsørgelsesydelser samt elever og studerende på visse uddannelser. Børnefamilier med lavere indkomster får en særskilt udbetaling senere på året.

Beløbet afhænger af, hvilken gruppe du tilhører, men for mange pensionister og ydelsesmodtagere er der tale om 2.500 kr. skattefrit.

Får du fødevarecheck | borger.dk

Sådan får du pengene – helt automatisk

Du skal ikke gøre noget for at få fødevarechecken. Pengene bliver automatisk indsat på din NemKonto eller den konto, du normalt får udbetalt pension eller ydelse til.

Checken tæller ikke med som indkomst, påvirker ikke pensionstillæg eller andre ydelser og bliver heller ikke modregnet i gæld til det offentlige. Det betyder, at hele beløbet er dit.

Hvis du ikke har NemKonto, vil myndighederne kontakte dig direkte via Digital Post eller brev.

Få mest muligt ud af pengene

For mange FinansNYT-læsere er fødevarechecken ikke livsforandrende, men den kan bruges klogt. Overvej, om beløbet kan styrke dit budget, dække stigende madudgifter eller give lidt ekstra luft i hverdagen.

Fødevarechecken er et engangsbeløb, så pas på ikke at bruge dem til noget der øger dit varige forbrug. Du bør ikke lægge beløbet ind i dit rådighedsbeløb, undersøg i stedet, hvor du mangler et beløb, der kan sænke de faste udgifter. Det kunne være at købe en varmepumpe, at få en kassekredit ud af verden eller at indfri et forbrugslån.

Har du ikke brug for pengene i den daglige økonomi, kan du fylde op på en aldersopsparing eller en aktiesparekonto.

Relaterede Nyheder