Udnyt dit tab på aktier

Udnyt dit tab aktier

Ugens FiF. Har du tab på børsnoterede aktier i frie midler, kan du reducere skat på udbytte og gevinster. Men kun hvis tabet er realiseret.

Brug aktietab aktivt

Har du børsnoterede aktier med tab i dit åbne depot, eller et tab til fremførsel fra tidligere år, bør du sikre, at tabet bliver udnyttet. Et fremført tab fremgår typisk af din årsopgørelse fra Skattestyrelsen.

Tab på aktier kan kun modregnes i positiv aktieindkomst fra børsnoterede aktier. Det gælder både udbytte og kursgevinster. Du kan først bruge tabet, når det er realiseret, altså når du har solgt aktierne.

Balancer tab og gevinst og spar skat

Har du både aktier med tab og aktier med gevinst i din portefølje, kan du udnytte tabet ved at at sælge både nogle med tab og nogle med gevinst. Dermed bliver dine tab modregnet i din gevinst, og du reducerer eller undgår helt at betale skat af gevinsten.

På den måde udnytter du tabet effektivt og får mere ud af din samlede portefølje, uden at ændre på din langsigtede investeringsstrategi.

Tænk fremad med din opsparing

Kan du ikke udnytte tabet med det samme, har du en klar skattemæssig fordel af fremover at investere i aktier i frie midler. Afkastet vil reelt være skattefrit, indtil dit tab er indtjent.

Det gør aktieinvestering særligt attraktiv, hvis du allerede har et fremført tab, som ellers risikerer at ligge ubrugt i flere år.

Aktiesparekontoen reducerer skatten af dit afkast – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder