Spar omkostninger ved at overtage sælgers realkreditlån. Det er mest attraktivt med korte lån. I andre situationer, skal du tænke dig om.
Spar omkostninger ved at overtage lån
Når du køber fast ejendom kan du spare udgifter til tinglysning, kurtage og kursskæring ved at overtage sælgers eksisterende realkreditlån i stedet for at optage et nyt.
Flekslån med kort rentetilpasningsperiode, f.eks. F1- og F3-lån er særligt attraktive i denne sammenhæng, fordi du kan tilpasse lånet til dine behov ved næste rentetilpasning.
Her skal du tænke dig om
Vær forsigtig med at overtage fastforrentede lån, hvor renten afviger væsentligt på nye lån. Er lånet større end, du har behov for, kan du evt. indfri lånet delvis.
Det er dog ikke altid en fordel af overtage et eksisterende lån. Er ejendommen eksempelvis steget væsentligt i værdi, kan du muligvis opnå en lavere bidragssats med et nyt lån
For at overtage et lån skal dit realkreditselskab godkende det.
Afgiftspantebrev sparer stempelafgiften på nyt lån – Finanshuset Fredensborg