fbpx

Test din økonomiske type

Har du det bedst, når der er seks cifre på bankkontoen? Bliver du overrasket, hver gang du ser dit kontoudtog? Er der gået sport i at få rabat ved at købe stort ind? Ser du altid på budgettet, inden du tager en økonomisk beslutning?

Test din økonomiske type og se, om du er Investor, Opsparer, Forbruger eller Planlægger. Der er 18 spørgsmål, og det tager ca. 5 minutter. Testen stammer fra bogen: “Giv dig selv en god økonomi – hele livet” af Kim Valentin, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

I bogen kan du læse om hvordan du styrer din privatøkonomi. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men du kan låne den på biblioteket.

Svar på alle spørgsmål for at finde din type.

De fire økonomiske typer

Testen placerer dig som en af fire forskellige økonomiske typer.

Planlæggeren

Er idealet, og der findes ikke ret mange af dem i virkeligheden. Planlæggere er rationelle både i deres daglige forvaltning af økonomien, og når der skal tages store beslutninger.

Opspareren

Har godt styr på den daglige økonomi og tjekker for eksempel tilbudsaviser og kører efter billige varer. Opsparere er ofte bogholdertyper, der tror, de ved det hele, og de har altid penge tilbage sidst på måneden.

Investoren

Er god til at lægge planer, men dårlig til at følge dem til dørs. Investoren lægger f.eks. budget, men kigger aldrig på det og overholder det heller ikke. Investoren ved fx, at der er 10.000 kr. om måneden til forbrug og fornøjelser, men bruger alligevel 12.000 kr.

Forbrugeren

Forbrugeren er den mest almindelige økonomiske type. Forbrugeren bruger ikke lang tid på at planlægge sin økonomi i detaljer og tager ofte hurtige beslutninger uden at tænke alle konsekvenserne helt igennem. Derfor bliver styringen af økonomien en smule vilkårlig.