Lav, middel eller høj risiko i formuen?

Ugens FiF. Skal du vælge lav, middel eller høj risiko i formuen? Mange vælger lav eller middel risiko i formuen uden at kende behov og konsekvenser. Skab overblik over, hvordan din formue udvikler sig fremover.

Når du placerer din formue, skal du tage stilling til, hvilken risiko du ønsker. Skal du vælge lav risiko og minimere risikoen for, at din formue mister værdi, men samtidig accepterer et lavt afkast? Skal du vælge høj risiko og accepterer risikoen for fald i din formue, men til gengæld forvente et højere afkast på sigt? Eller skal du lægge dig midt i mellem og vælge en middel risiko?

Er valg af risiko som at køre bil?

Valg af risiko bliver ofte sammenlignet med at køre i bil. Skal du tøffe afsted helt ude ved grøftekanten, eller vil du helst drøne afsted i overhalingsbanen? Sammenligningen slutter som regel snusfornuftigt med, at det nok er bedst at lægge sig komfortabelt midt på vejen. Men er det nu også det rigtige valg? For rigtig mange mennesker er det ikke, de kan med fordel kvalificere deres valg yderligere.

Investering med høj risiko

En bedre måde at vælge risiko i formuen?

Du kan kvalificere dit valg af risiko ved at spørge dig selv, hvordan påvirker min risiko mulighederne for at realisere mine ønsker til tilværelsen? Hvad sker der, hvis du mister formue, eller for den sags skyld forøger formuen? Eller hvis vi bliver i bilmetaforen, hvad sker der, hvis vejen ikke fortætter lige ud men svinger?

For at svare på det, må du være i stand til at se frem i din økonomi. Det gør du ved at skabe et overblik over, hvordan din opsparing og formue udvikler sig i fremover. Det er ikke enkelt, men det vil sætte dig i stand til at se konsekvensen af at vælge en bestemt risiko, og om du har behov for mere eller mindre risiko i formuen.

Det er et bedre grundlag for at vælge lav, middel eller høj risiko formuen. Du kan ikke styre din økonomi, som du styrer din bil.

Sådan styrer du risikoen i din økonomi

Relaterede Nyheder