Novo Nordisk er stadig en stærk aktie, men nedturen viser, hvorfor spredning og risikostyring er afgørende for private investorer.
Historisk optur og nedtur
Novo Nordisk-aktien har været gennem en dramatisk udvikling det seneste par år. Først en historisk optur, siden en lige så markant nedtur. Den udvikling rummer en vigtig lektie for private investorer – ingen træer vokser ind i himlen – heller ikke på aktiemarkedet.
Ser vi på kursen over en længere periode, er Novo Nordisk stadig en god investering. Du kan naturligvis ærgre dig over, at du ikke solgte tidligere. Men købte du for 10 år siden, har du fortsat et solidt afkast, selvom du ikke solgte på toppen.
Tab er ikke et problem i sig selv
Har du lige som mange andre danskere købt op i Novo-aktien det seneste par år, er der sikkert et minus på den investering lige nu. Du må forvente tab, når du investerer i aktier, det er normalt og ikke et problem i sig selv. I frie midler kan du trække realiseret tab fra i realiseret gevinst. Ved lagerbeskatning i fx pensionsordninger sker beregningen automatisk ved årets udgang.
Tabet er kun et problem, hvis én enkelt aktie fylder for meget i din portefølje og giver dig en usystematisk risiko. Det gør, at tabet kan blive så stort, at det bliver svært at indhente det igen, når aktierne i din portefølje stiger fremover.
Lektien af Novo Nordisk-aktiens fald er: Lad aldrig en enkelt aktie fylde for meget i porteføljen. Det kan være særdeles fristende, især hvis du er lidt forelsket i den.
Vær ikke bange for tab på aktier – Finanshuset Fredensborg

Novo Nordisk aktiekurs 2015-2025. kilde: Novo Nordisk PE Ratio 2011-2025 | NVO | MacroTrends
Novo Nordisk er stadig en god investering
Er Novo Nordisk-aktien stadig attraktiv? Det spørgsmål får jeg ofte, og svaret er klart: Ja, det er den. Novo er en sund virksomhed, som fik problemer på grund af svigt i ledelsen, og fordi prisen på en krones indtjening var blevet for høj. Selskabets evne til at lave afkast var simpelthen overvurderet.

Novo Nordisk P/E-værdi 2015-2025. kilde: Novo Nordisk PE Ratio 2011-2025 | NVO | MacroTrends
Novo’s P/E-værdi er stadig god og kursen kan gå begge veje, afhængig af ledelsen og næste regnskab. Markedet overfortolker nu dårlige nyheder lige så meget, som gode nyheder blev overfortolket for to år siden.
Indtjeningen er fortsat fin, Novo Nordisk er en god og sund virksomhed med gode forretningsmodeller, men vi må nok vænne os til mere moderate gevinster.
Er Novo Nordisk-aktien billig nu? – Finanshuset Fredensborg
Investering i Novo Nordisk
Du kan ikke vide om Novo-aktien stiger eller falder – det kan ingen vide, heller ikke jeg. Når det er sagt, passer aktien ind i det fleste porteføljer af enkeltaktier – men på visse betingelser. Aktien skal som sagt ikke udgøre for stor en andel af din portefølje og bør balanceres med andre medicinal-aktier for at sprede din risiko.
Jeg kan ikke understrege det for meget, en enkelt aktie må ikke fylde for meget i din portefølje! På den måde undgår du uoprettelige tab, som Novo-aktien har givet så mange investorer de seneste år.
Jeg ønsker dig et godt afkast af dine investeringer. Ring til os, hvis du har brug for hjælp til at optimere skatten af dit afkast i år. Der er ingen grund til at betale den høje skat af afkast, hvis du kan nøjes med den lave ved at sælge Novo-akter med tab inden årsskiftet.