861 læsere har gættet på, hvad 2025 ville bringe. De svarede på 10 spørgsmål, der kunne påvirke privatøkonomien i løbet af året. Især 2 ting overraskede.
Sådan gættede I på 2025
Mange tak til alle jer, der har taget quizzen. Vi trækker lod om vin- og chokoladepræmier blandt besvarelserne. Vinderne får besked på mail. Du kan stadig nå at deltage i vores nytårsquiz for 2026.
Kan du forudsige, hvad 2026 bringer – gæt med og vind.
I, der deltog i quizzen i 2025, svarede rigtigt på en række spørgsmål, men ramte ved siden af på andre.
Langt de fleste hele 71 % havde regnet ud, at der ikke ville komme folketingsvalg i 2025. Også COP30-spørgsmålet ramte mange rigtigt: Over halvdelen forudså, at der ikke ville blive vedtaget en udløbsdato for fossile brændstoffer. Et flertal fik også ret i, at Trump ville starte en toldkrig med EU, men at den ville være afsluttet ved udgangen af året.
Det er svært at forudsige de økonomiske nøgletal. Et stort flertal troede, at dollaren ville stige i forhold til euroen, men den var faktisk faldet med ca. 11 % ved årets slutning. Over halvdelen fik ret i, at aktierne ville stige med mindre end 7 %, men stigningen blev dog i den lave ende, da OMXC25 kun steg 0,9 %. Mange regnede desuden med, at renterne ville være uændrede +/- 0,75 % i 2025, men de viste sig at falde med over 1 procentpoint.
Kun 28 % forudså, at pensionsalderen for yngre generationer ville blive hævet som planlagt.
10 ting kan ændre privatøkonomien i 2025 – Finanshuset Fredensborg
2 markante overraskelser
Vores nytårsquiz er selvfølgelig mere leg end alvor. Alligevel fortæller dine svar dig en del om, hvordan du så verden for et år siden.
Jeg tog selv quizzen (uden at deltage i konkurrencen), og jeg havde selvfølgelig mange rigtige. Sådan må der være, jeg har selv lavet spørgsmålene og er jo ekspert på området. Særlig to spørgsmål var helt overraskende for mig.
Det ene var spørgsmålet om toldkrigen mellem EU og USA. Jeg forestillede mig faktisk ikke, at den blev lagt ned så hurtigt. Trump er uforudsigelig, det er hans ubehagelige forhandlingsstrategi, og derfor var min forventning, at han aldrig helt ville lukke denne forhandling ned. Han kan selvfølgelig vende på en tallerken og åbne toldkrigen igen, men indtil videre holder aftalen.
På kort sigt kan det se ud som om, at EU tabte toldkrigen, da resultatet blev, at USA pålægger EU varer 15 % told, og EU lavede en nul-told. Djævlen ligger dog gemt i detaljen, idet effekten af aftalen sandsynligvis vil skabe mere inflation i USA (og højere renter), men mindre inflation i EU (og lavere renter) på længere sig.
I Danmark kan det endnu ikke måles på eksporten til USA, og forventningen er, at det fører til højere priser i USA. Vi får se, om det er et selvmål af Trump. Jeg tror det, og i hvert fald er nul-momsen fra EU’s side en ny lærebog i, hvordan man bekæmper toldmure.
Udsigt for renterne i 2026 – Finanshuset Fredensborg
Det andet sted jeg blev meget overrasket var udviklingen i OMXC25 indekset. Stigning i indekset på 0,9% er udtryk for en stor krise i selskaber som Pandora, Zealand Pharma, Ørsted og Novo Nordisk. Til gengæld steg aktier som Vestas, Jyske bank og Vestas. Primo december var indekset i minus med 6 % og blev kun reddet af stigningen i Novo Nordisk i årets sidste måned.
Tager vi Novo Nordisk ud af ligningen, er OMXC25 indekset ikke så skidt, men havde du ved indgangen til 2025 mange Novo Nordisk aktier, så var 2025 sandsynligvis et dårligt år for dig. Isoleret betragtet er udviklingen i Novo Nordisk aktien i 2025 nok også den største overraskelse i quizzen, der med december måneds udvikling så alligevel endte i plus.
I næste uge bringer vi det nye årshjul for 2026 med opgaver til dig.
Kan du forudsige, hvad 2026 bringer – gæt med og vind.
Spørgsmål og svar – nytårsquiz 2025
| Nr. | Spørgsmål | Svar |
| 1 | Bliver der folketingsvalg i 2025? | Nej |
| 2 | Bliver indgået våbenhvile i Ukraine? | Nej, der bliver forhandlinger, men ingen aftale |
| 3 | Bliver der handelskrig med højere toldsatser mellem USA og EU? | Ja, men den afsluttes inden nytår 25/26 |
| 4 | Bliver der indført en udløbsdato for brug af fossile brændstoffer i COP30 aftalen i Brasilien? | Nej |
| 5 | Hvad sker der med dollarkursen i forhold til Euroen i 2025? | US$ er uændret eller falder i forhold til €uro * |
| 7 | Falder de danske renter i 2025 – målt på pengemarkedsrenten (kort rente)? | Renten falder med mere end 0,75 %-point *** |
| 8 | Vedtages der en højere pensionsalder for alle født efter 1970? | Ja, pensionsalderen ændres som planlagt |
| 9 | Bliver pensionssystemet revideret? | Nej, der ændres ikke ved pensionssystemet |
| 10 | Bliver jobcentrene nedlagt fra 2026-2027 i en beskæftigelsesreform? | Ja, de afskaffes helt |
Sådan har læserne svaret
| Nr. | Spørgsmål og svar | Antal besvarelser | Besvarelser i % |
| 1 | Bliver der folketingsvalg i 2025? | ||
| a | Ja | 215 | 25,0 % |
| b | Nej | 615 | 71,4 % |
| c | Nej, men regeringen går af | 27 | 3,1 % |
| – | |||
| 2 | Bliver indgået våbenhvile i Ukraine? | ||
| a | Ja | 306 | 35,5 % |
| b | Nej, der bliver forhandlinger, men ingen aftale | 473 | 54,9 % |
| c | Nej, der bliver hverken forhandlinger eller aftale | 67 | 7,8 % |
| – | |||
| 3 | Bliver der handelskrig med højere toldsatser mellem USA og EU? | ||
| a | Ja | 331 | 38,4 % |
| b | Ja, men den afsluttes inden nytår 25/26 | 277 | 32,2 % |
| c | Nej | 242 | 28,1 % |
| – | |||
| 4 | Bliver der indført en udløbsdato for brug af fossile brændstoffer i COP30 aftalen i Brasilien? | ||
| a | Ja | 13 | 1,5 % |
| b | Ja, men ikke alle lande tilslutter sig | 374 | 43,4 % |
| c | Nej | 459 | 53,3 % |
| – | |||
| 5 | Hvad sker der med dollarkursen i forhold til Euroen i 2025? | ||
| a | US$ stiger med mere en 10 % i forhold til €uro | 92 | 10,7 % |
| b | US$ stiger med mindre en 10 % i forhold til €uro | 515 | 59,8 % |
| c | US$ er uændret eller falder i forhold til €uro * | 242 | 28,1 % |
| – | |||
| 6 | Stiger aktierne i OMXC25 indekset i 2025? | ||
| a | Kurserne stiger med mere end 7 % | 274 | 31,8 % |
| b | Kurserne stiger med mindre end 7 % ** | 481 | 55,9 % |
| c | Kurserne er uændrede eller falder | 93 | 10,8 % |
| – | |||
| 7 | Falder de danske renter i 2025 – målt på pengemarkedsrenten (kort rente)? | ||
| a | Renten stiger med mere end 0,75 %-point | 40 | 4,6 % |
| b | Renten er uændret med +/- 0,75 %-point | 468 | 54,4 % |
| c | Renten falder med mere end 0,75 %-point *** | 345 | 40,1 % |
| – | |||
| 8 | Vedtages der en højere pensionsalder for alle født efter 1970? | ||
| a | Ja, pensionsalderen ændres som planlagt | 243 | 28,2 % |
| b | Ja, og visse grupper kompenseres eller friholdes | 180 | 20,9 % |
| c | Nej, pensionsalderen hæves ikke i 2025 | 423 | 49,1 % |
| – | |||
| 9 | Bliver pensionssystemet revideret? | ||
| a | Ja, der bliver lavet en pensionsreform | 70 | 8,1 % |
| b | Ja, det bliver revideret på enkelte områder | 470 | 54,6 % |
| c | Nej, der ændres ikke ved pensionssystemet | 311 | 36,1 % |
| – | |||
| 10 | Bliver jobcentrene nedlagt fra 2026-2027 i en beskæftigelsesreform? | ||
| a | Ja, de afskaffes helt | 168 | 19,5 % |
| b | Ja, de ændres betydeligt eller erstattes med noget andet | 576 | 66,9 % |
| c | Nej | 103 | 12,0 % |
| Besvarelser i alt | 861 | 100 % |
* US$ faldt i 2025 fra 0,966 EUR til ca. 0,85 EUR, hvilket er en svækkelse på ca. 11-12 %. Jf.: amerikansk dollar til euro Exchange Rate History | Currency Converter | Wise
** OMXC25 steg i 2025 fra ca. 1.807 til 1.824, hvilket svarer til en stigning på omkring 0,9 % i løbet af året. Jf. OMX Copenhagen 25 Historical Data (OMXC25CAP) – Investing.com
*** Nationalbankens diskontorente faldt fra 2,6 % primo året til 1,6 % ultimo året svarende til et fald på 1 %-point. Jf. Nationalbankens Statistikbank