Bedre privatøkonomi på vej i 2026

Bedre privatøkonomi vej i 2026

Mange danskere får en bedre privatøkonomi i 2026 – især børnefamilier og arbejdende seniorer. Se 4 ting du kan gøre for at få mest muligt ud af pengene.

Hvad betyder finansloven for dig?

Finansloven for 2026 blev fremlagt allerede i uge 43. Den giver lettelser som ligger oveni lettelserne fra skattereformen fra 2024, som bliver fuldt indfaset i 2026. Det betyder skattelettelser for mellem 1.000 og 3.000 kr. om måneden, for de fleste der arbejder eller betaler topskat.

Derudover indeholder finansloven nye forbedringer for børnefamilier og arbejdende pensionister. Ifølge Finansministeriet får de fleste familietyper i finanslovsforliget lidt ekstra i rådighedsbeløb.

Økonomisk betydning for udvalgte familietyper

FamilietypeI alt (kr./år)Pct. af disponibel indkomst
Enlig kontanthjælpsmodtager1.3001,0 %
Par på kontanthjælp m. 2 børn4.5501,4 %
Enlig dagpengemodtager1.6250,8 %
Enlig arbejder1.6500,6 %
Enlig arbejder, ejerbolig2.4000,7 %
Arbejderfamilie m. 2 børn6.9501,1 %
Arbejderfamilie m. 2 børn, ejerbolig8.4501,2 %
Funktionærfamilie m. 2 børn, ejerbolig8.8001,0 %
Direktørfamilie m. 2 børn, ejerbolig8.9000,7 %
Enlig pensionist1.6250,8 %
Pensionistpar2.6250,9 %
Pensionistpar, ejerbolig3.3751,0 %
Enlig pensionist m. madservice6.3503,1 %
Enlig seniorarbejder, ejerbolig10.4003,1 %

Finanslovens betydning for husholdninger i 2026. Kilde: Faktaark – Finanslovsaftalens betydning for husholdningernes økonomi | Finansministreriet

Sådan bruger du pengene bedst

Du kan eksempelvis vælge at bruge pengene, betale gæld, investere i grøn omstilling, købe fast ejendom eller forbedre din pensionsopsparing. Det vigtigste er, at du lægger en plan, så pengene ikke bare forsvinder i forbrug. Det er min anbefaling at du tænker sådan med disse penge.

Når privatøkonomien lettes for mange danskere, vil boligpriserne typisk stige, så vi må forvente gode gevinster på investering i fast ejendom i den kommende periode (alt andet lige). Det afhænger selvfølgelig også af andre forhold, som rentemarkedet og jobsikkerheden, men intet tyder på at disse forhold vil arbejde imod en stigning i boligpriserne. Derfor kan det være en god idé at investere det ekstra rådighedsbeløb i din bolig.

Du kan også polstre din pensionsopsparing, hvis du kan reducere topskat med ekstra indbetalinger, og du ikke allerede har indbetalt tilstrækkeligt.

Spar rigtigt op til pension – Finanshuset Fredensborg

Brug skattepenge til at styrke din økonomi

Hvis du får f.eks. 2.000 kr. ekstra om måneden, kan du eksempelvis overveje disse muligheder for at styrke din økonomi:

  • at købe bolig
  • at investere i grønne løsninger og reducere varme-, el- og vandforbrug
  • at oprette en aktiesparekonto og investere i en billig indekseret fond
  • at indbetale ekstra til pension – især hvis du betaler topskat

Begynd med at lægge en plan for din økonomi. Og kontakt evt. din rådgiver i Finanshuset, hvis du vil være sikker på, hvad der passer bedst til dig.

Aktiesparekonto – investering med lav skat – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder