Mad er blevet næsten en tredjedel dyrere siden 2021. Lønnen er fulgt med, men pensionister og lavindkomstgrupper er ramt. De høje fødevarepriser fortsætter.
Fødevarepriser driver inflation
Siden 2021 er fødevarepriserne steget med 32 %. Det er dobbelt så meget som den generelle inflation. Det fremgår af en analyse fra Danmarks Nationalbank. I august 2025 stod mad for halvdelen af inflationen, selvom det kun udgør 12 % af forbrugsindekset.
Forbrugerne er særlig opmærksomme på prisstigninger på fødevarer, fordi mad købes ofte og prisændringer er synlige. Danmark ligger dog ikke højere end i EU og Euroområdet.
Udviklingen i Nettoprisindekset, Nettoprisindeks for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer og opfattet inflation. Kilde: Globale forhold driver høje fødevarepriser i Danmark og udlandet | Nationalbanken
Globale årsager til prisstigninger
Ifølge Danmarks Nationalbank skyldes de høje fødevarepriser primært en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Produktionen af kaffe, kakao og oksekød er ramt af tørke, oversvømmelser og sygdomme i afgrøder og kvæg. Samtidig har efterspørgslen været stabil – især fra store markeder som Kina og USA.
Ruslands invasion af Ukraine og eftervirkningerne af coronapandemien har skabt usikkerhed om forsyninger og øget energi- og transportomkostninger. Det har forstærket prispresset på fødevarer i hele Europa.
Dyr mad presser din økonomi – Finanshuset Fredensborg
Udviklingen i forbrugerprisindekset, prisindeks for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, løn og overførsler. Kilde: Globale forhold driver høje fødevarepriser i Danmark og udlandet | Nationalbanken
Reallønnen er steget
Lønmodtagere har generelt forbedret deres købekraft. Lønningerne er de seneste år steget – næsten i samme takt som fødevarepriserne, og har overhalet de generelle pris-niveau. Det skyldes bl.a. at energipriserne, der var en vigtig årsag til prisstigningerne, er faldet og har givet en skjult lønforhøjelse.
Hvis lønnen stiger 5 % årligt og inflationen kun er 3 %, hænger økonomien bedre sammen end forbrugerne oplever det. Mange har desuden tilpasset sig ved at købe billigere alternativer og handle efter tilbud.
Grund til optimisme for privatøkonomien – Finanshuset Fredensborg
Ulighed i konsekvenserne
Husholdninger med lave Lav indkomst rammes hårdere af sigende priser, fordi de bruger en større andel af indkomsten på mad og bolig.
Det gælder også personer på overførselsindkomst. Studerende og pensionister med faste indtægter oplever, at rådighedsbeløbet udhules. Satsreguleringen følger pris- og lønudviklingen med forsinkelse og underregulering. Derfor faldt købekraften markant i 2022-2023. for disse gruper
Selvom ydelserne er hævet i 2024 og 2025, er de stadig ikke fuldt genoprettet i realværdi. Nationalbanken forventer først fuld genopretning i 2026. Indtil da er økonomien strammere for pensionister og arbejdsløse.
Lavindkomstgrupper har ikke nydt godt af lønstigninger og har begrænset buffer, mens mellem- og højindkomstgrupper har bedre modstandskraft. Ydelsesmodtagere har lidt et permanent tab i købekraft.
Beskyt din opsparing mod inflation – Finanshuset Fredensborg
Derfor stiger priserne på mad
Kommentar. Det nye i disse tal er ikke kampen mod inflation, og at fødevarer driver inflationen, eller at reallønnen har været under pres, eller at reallønnen er steget. Det har jeg skrevet om tidligere, og det kan de fleste danskere nikke genkendende til.
Det, du skal lægge mærke til i Nationalbankens analyse, er årsagerne til, at fødevarepriserne er steget. Analysen peger på et sammenfald af faldende udbud og konstant efterspørgsel, som har skabt forudsætningerne for prisstigningerne.
Prisstigningerne har med andre ord ikke, som nogle har hævdet, baggrund i manglende konkurrence og monopoler. De skyldes heller ikke en bevidst strategi fra producenter, distributører eller detailforhandlere og forretningerne i Danmark.
Stigende energipriser er en helt afgørende faktor her. Det betyder, at omstilling af energisektoren i Europa og resten af verden kan vende dele af denne udvikling. Den grønne omstilling er en del af dette.
Priserne vil nok ikke falde på sigt, da vi må forvente en stigende efterspørgsel efter fødevarer, og det vil øge presset på priserne.
Styr dit forbrug – styr dit liv – Finanshuset Fredensborg
Det gode råd til dig og din privatøkonomi
For dig og din privatøkonomi betyder dette, at du fremover må regne med at bruge flere penge på mad. Derfor bliver det vigtigt for din økonomi, at du er i stand til at styre dine husholdningsudgifter.
En almindelig dansk familie bruger omkring 10-15 % af de samlede udgifter på fødevarer. Er du i stand til at forvalte denne del bedre ved at reducere spild, købe fornuftigt ind og planlægge bedre, kan det have stor betydning for din økonomi.
Det er vigtigt at styre økonomien ved at lægge et budget og løbende at følge op på det. Det gælder især for unge familier med et stort forbrug af fødevarer.
Som pensionist skal du holde øje med, at din nedsparing ikke stiger for meget, fordi fødevarer typisk udgør en stor del af udgifterne i budgettet i pensionsøkonomien. Pensionister er blandt de grupper, der er ramt hårdest af de stigende fødevarepriser, og der er ikke udsigt til, at det vil ændre sig foreløbig.
Læg et budget og få en bedre privatøkonomi – Finanshuset Fredensborg