Lær at spare op

Lær at spare op

Hvad kan et egern og en skumfidus lære dig om at spare op? Det handler om at udsætte dine behov og at gemme noget af dét, du har nok af til senere.

Evnen til at spare op

Du kan lære meget af et almindeligt rødt egern. Egernet samler nødder og agern til vinteren, som det gemmer rundt omkring i huller i skovbunden og i hule træer. Ikke alle mennesker opfører sig lige så klogt som egernet – er du en af dem, er der hjælp at hente sidst i artiklen.

Som menneske kræver opsparing disciplin, tålmodighed og evnen til at udsætte sine behov. Kan du ikke det, mindsker du din velfærd og økonomiske styrke på lang sigt. Når det gælder din økonomi, er det din evne til at udsætte dine behov, der er grundlaget for succes.

Kan du modstå en skumfidus?

Netop evnen til at udsætte behov blev undersøgt i den berømte skumfidustest af psykologen Walter Mischel. Et barn i alderen 3-6 år blev sat ved et bord med en skumfidus på en tallerken foran sig. Barnet kan vælge at spise skumfidusen, eller vente et stykke tid alene i rummet med skumfidusen på tallerkenen og få to skumfiduser, når forsøgslederen vender tilbage.

Forsøget viste, at kun hvert tredje barn modstod fristelsen og fik en ekstra skumfidus som belønning. Et opfølgningsstudie 10 år efter pegede på, at de børn, der havde klaret testen, klarede sig bedre i skolen og fik højere karakterer, end de børn der havde spist deres ene skumfidus.

Selvom resultaterne af studiet gennem årene er blevet kritiseret og nuanceret, illustrerer forsøget, at selvkontrol er en væsentlig personlig egenskab, hvis du vil sikre dig en god privatøkonomi gennem livet. Den gode nyhed er, at du kan gøre det nemmere for dig selv at udøve selvkontrol ved at opbygge simple systemer.

Skal du spare op i gode tider?

Lær at spare op af et egern

Når det gælder opsparing, kan du lære af egernet, der hele sommeren og efteråret, når der er mad nok, gemmer en del af de nødder, den finder. Gør du som egernet, når du har nok, og udskyder noget af dit forbrug og sparer pengene op, øger du din velfærd og din økonomiske frihed på lang sigt.

Du kan gøre det lettere for dig selv at være disciplineret med din opsparing, ved at spare op i en pensionsordning, aktiesparekonto eller direkte i værdipapirer. Det er lettere at bevare selvkontrollen, når pengene ikke står på lønkontoen og lokker til impulskøb og uplanlagt forbrug.

En anden måde at flytte penge ud af den daglige økonomi er at have kontanter på en separat højrentekonto fx i Santander Consumerbank eller Bank Norwegian.

Sådan bliver du rig

Relaterede Nyheder