Uge 40 - 2015 

Sådan bliver du rig med renters rente

Hvorfor er nogle rigere end andre med samme indkomst? En væsentlig del af svaret handler formentlig om, at udnytte økonomiens naturkraft, renters-rente-effekten godt nok. Se hvordan du bliver rig med renters rente.

Sætter du et bestemt beløb til side hvert år med et afkast i mange år, så vil din formue stige eksponentielt. Det vil sige, at formueforøgelsen til at starte med er relativt beskeden, men efterhånden stiger kraftigt, efterhånden som årene går. Går pengene i stedet til et unødvendigt forbrug, koster det dig langt mere i tabt formue, end du umiddelbart skulle tro.

Husk renters rente når du sparer op

Renters rente gør 4 til 97 på 20 år

Renters rente er en af de vigtigste effekter i din privatøkonomi. Den kan være både positiv, som når det drejer sig om renter på din opsparing, eller negativ når det drejer sig om omkostninger. Renters rente betyder, at du får rente af den samlede opsparing inklusive rentebeløb fra de foregående perioder, når du sparer op.

Det er renters rente-effekten, der giver den store forskel på lang sigt. Du kan udnytte renters-rente-effekten ved at kigge budgettet igennem og identificere nogle besparelser, der kan investeres.

Det kan være, at du kan spare 4.000 kr. hvert år ved at slukke lyset og ved at finde nogle billigere forsikringer. Over en periode på 20 år bliver det til omkring 97.000 kr., hvis du bare lader pengene stå på bankkontoen. Gør du det kun i ti år, sparer du ”kun” under det halve, nemlig 44.000.

Så lidt skal du spare op til pension

Invester og øg afkastet

Investerer du pengene i stedet for at have dem på en konto med en rente på 0 %, kan du forvente et afkast på i gennemsnit 8 % om året. Investerer du din årlige besparelse hvert år i 10 år, har du øget din formue med ca. 75.000 kr., – fortsætter du i 20 år, er din formue vokset med ca. 220.000 kr.

Kan du finde 10.000 kr. i dit budget – og det kan mange, hvis de leder ordentligt – så kan du forøge din formue med 160.000 kr. over ti år og over tyve kan du forøge din formue med 550.000 kr. Set på den måde er 10.000 kr. om året, der går til unødvendige omkostninger eller et uvigtigt forbrug en dyr meget dyr fornøjelse.

Men tør du investere i aktier i disse usikre tider? Ja, hvorfor ikke – pengene var jo som udgangspunkt tabt alligevel.

Billige investeringer i aktier

sep 30th, 2015 | Tags: , , ,