Uge 40 - 2020 

Spar op til pension som pensionist

Nogle gange kan det betale sig at spare op til pension som pensionist. Spar skat eller modregning ved at indbetale til aldersopsparing eller ratepension

Det lyder måske underligt, at det kan betale sig for dig at spare op i en pensionsordning, mens du er pensionist og samtidig får udbetalt pensionspenge. Men sådan er det på grund af regler om skat og modregning i pensionstillægget.

Indbetaling til alderspension som pensionist

Har du som pensionist en positiv likviditet, det vil sige, at dine indtægter er større end udgifterne, kan du med fordel sætte penge ind på en aldersopsparing. Ikke alle kan sætte lige meget ind, men du kan i hvert fald sætte op til 5.300 kr. ind om året.

Får du ikke udbetalinger fra en livrente eller en ratepension, eller har du startet udbetalinger fra en eller flere af dem inden 1. januar 2018, kan du indbetale op til 50.200 kr. årligt på en aldersopsparing som pensionist. Begge nævnte indbetalingsgrænser er for 2020.

Din fordel, ved at sætte penge ind på en aldersopsparing, er, at du kun betaler 15,3 % i skat af afkastet. Husk dog, at du skal hæve aldersopsparingen senest 20 år efter din pensionsudbetalingsalder. Er du pensionist i øjeblikket, er det ved 80 år. Det betyder, at du ikke kan oprette og indbetale på en alderspension som pensionist, hvis du er ældre end 80 år.

Når du som pensionist indbetaler på en aldersopsparing, kan du samtidig hæve fra den, hvis det er nødvendigt.

Indbetal til aldersopsparing som pensionist

Kan du med fordel indbetale på en ratepension

Er dine pensionsudbetalinger så store, at du bliver modregnet i pensionstillægget, er det en fordel at nedbringe din indkomst for sænke modregningen. I det tilfælde kan det i nogle situationer betale sig for dig at indbetale på en ratepension. Hvis du vil vide, om det gælder for dig, kræver det en analyse af din indkomst, formue og eventuelle hensyn til fremtidig reduktion af arveskat.

Det kan med andre ord være en fordel af indbetale på en ratepension, men det kræver en analyse af dine særlige forhold.  

Derfor er ratepensionen genial

Har du en pensionsplan?

Når du går på pension, er samspillet mellem reglerne og dine individuelle forhold som indkomst, pensioner, formue, bolig og arv meget komplicerede. Derfor er det vigtigt at få lavet en god plan for din pensionsøkonomi af en kompetent uafhængig økonomisk rådgiver, inden du går på pension.

Tag kontakt til en rådgiver, når du nærmer dig pensionsalderen eller i god tid inden, hvis du vil gå tidligt på pension og sikre dig en passende god økonomi.

Forskellen på at gøre det rigtigt eller forkert kan være flere hundredetusinde kroner. Få en uforpligtende samtale med en rådgiver, og hør om mulighederne for din pensionsøkonomi.

okt 03rd, 2020 | Tags: