Uge 31 - 2020 
Mand med skæg og vifte af pengesedler i håndne giver thumbs up med den anden hånd. Stakke af mønter og teksten Ratepension i baggrunden. Ratepension er genial.

Derfor er ratepensionen genial

Spar mest muligt op i ratepension. Den er fleksibel og kan spare dig mange penge i skat og modregning. Planlæg udbetalingen af dine pensioner.

Tjek dine pensionsindbetalinger

Du har to muligheder for at spare op med fradrag i indkomstskatten, livrente og ratepension. Livrenten er en forsikring, der sikrer dig en pensionsydelse fra du går på pension og resten af dit liv. Den anden mulighed er ratepension, der er den mest fleksible pensionsordning. Desværre kan du kun spare op til 57.200 kr. op om året efter AM-bidrag på ratepensioner (2020).

Er du lønmodtager, bliver dine pensionsindbetalinger sandsynligvis trukket automatisk i din løn via en arbejdsgiverordning. Når du har læst denne artikel, så tjek straks, at du indbetaler mest muligt af din firmapension på en ratepension. Du kan kontakte dit pensionsselskab, spørge dem, og få dem til at ændre fordelingen af dine indbetalinger, hvis det er nødvendigt.

Den del af dine indbetalinger, der ikke går til ratepension, omkostninger eller forsikringer bliver som hovedregel automatisk overført til en livrente.

Opsparing i ratepension går i arv

Din opsparing på ratepensioner forbliver dine individuelle opsparing, hvorimod indbetalinger til en livrente, går ind i en pulje, der bliver fordelt mellem de øvrige pensionskunder, hvis du er så uheldig at dø tidligt.

Dine udbetalinger fra ratepensioner bliver beskattet med almindelig indkomstskat, eller de bliver udbetalt til boet efter din død efter fradrag af 40 % i skat. Du er derfor sikker på, at din opsparing bliver udbetalt til dig eller dine arvinger. Det er du ikke med en livrente.

Ratepension er stadig bedre end livrente

Ratepension kan tilpasse dine behov

Udbetalinger fra din ratepension skal spredes over mindst 10 år og skal være afsluttet senest 30 år efter din pensionsudbetalingsalder. Den er som hovedregel 3 år inden din folkepensionsalder. Se ældresagens beskrivelse af reglerne

Du kan altså udsætte udbetalingen af din ratepension helt frem til 20 år efter din pensionsudbetalingsalder. Er din pensionsudbetalingsalder 65 år, kan du vente med at begynde udbetalingen af din ratepension, til du fylder 85 år. I hele op- og nedsparingsperioden har du fordel af den lave afkastskat på 15,3 %.

Du kan sprede udbetalingerne over et tidsrum på mellem 10 og 30 år. Du kan begynde med en udbetalingsperiode på 10 år og senere forlænge den, men du kan ikke forkorte perioden. Har du flere ratepensioner, kan du få dem udbetalt forskudt eller i forlængelse af hinanden. Du kan med andre ord fordele ratepensioner meget fleksibelt og dermed regulere din indkomst, så den præcist passer til dit forbrug og minimerer din skat.

En af de helt store fordele ved ratepensionen, er at den giver dig mulighed for at tilrettelægge dine udbetalinger, så du minimerer modregningen i folkepensionens pensionstillæg. Det sker ved, at du udskyder og/eller forlænger udbetalingen af dine ratepensioner. Dermed kan du tilrettelægge din indkomst, så du får ret til at få udbetalt folkepensionens tillæg, så længe din samlede indkomster er tilstrækkelig lave. Det kan være nødvendigt, at du supplerer din indkomst ved at bruge af din frie midler og/eller billigt lån.

Undgå unødig pensionsopsparing

Få mere ud af dine pensioner

At planlægge udbetalingen af dine pensioner, livrenter og aldersopsparing i sammenhæng med fri opsparing og friværdi i boligen er en kompleks opgave, som det er meget vigtigt at løse korrekt, når du nærmer dig pensionering. Fra mange års rådgivning af kunder ved vi, at der ofte er flere hundrede tusinde kroner at tjene på at indrette udbetalingen af pensioner rigtigt. Her er ratepensioner et vigtigt redskab til at sikre en solid og tryg pensionsøkonomi for rigtig mange af vores kunder.

Få uafhængig pensionsrådgivning

aug 01st, 2020 |