Beskyt din erstatning

Beskyt din erstatning

Ugens FiF. Sæt din erstatning ind på en særlig, kreditorbeskyttet konto i banken. Så kan kreditorer ikke få fat i pengene, hvis du kommer i økonomisk knibe.

Hvad er kreditorbeskyttelse?

Hvis du har kreditorbeskyttede midler, kan kreditorer ikke kan gøre krav på de båndlagte penge for at inddrive din gæld. Erstatninger for personskade – fx tab af erhvervsevne eller forsørger samt godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte – kan kreditorbeskyttes. Beskyttelsen indebærer også, at disse beløb som udgangspunkt ikke skal deles ved skilsmisse eller modregnes i sociale ydelser.

Sådan beskytter du erstatningen

For at opnå kreditorbeskyttelse skal erstatningen sættes ind på en særskilt konto i banken (fx kaldet “personskadeerstatning”). Opret kontoen, før pengene udbetales, og få forsikringsselskabet til at indsætte beløbet direkte dér. Sæt ikke andre penge ind på kontoen, for så mister du beskyttelsen af alle pengene på kontoen.

Brug af pengene

Du kan til enhver tid hæve fra den kreditorbeskyttede konto. Det beløb, du hæver, er ikke længere beskyttet, mens pengene som bliver på kontoen, forbliver kreditorbeskyttede. Overvejer du at bruge erstatningen til større køb som bolig eller bil, kan i nogle tilfælde ske uden at miste beskyttelsen – søg rådgivning inden du bruger beskyttede midler til sådanne formål.

Kreditorbeskyttelse af erstatninger – Finanshuset Fredensborg