Så meget kan du låne i banken

Så meget kan du låne i banken

Ugens FiF. Hvor meget du kan låne, afhænger af din økonomi. Din bank ser på din samlede økonomi – herunder rådighedsbeløb, gældsfaktor og udbetaling.

Kreditvurdering i banken

Som tommelfingerregel kan du normalt låne mellem 3,5 og 5,5 gange din årlige husstandsindkomst. Den præcise låneramme fastsættes dog ud fra en samlet vurdering af din økonomi – herunder dit rådighedsbeløb, gældsfaktor og udbetaling.

Sådan vurderer banken din økonomi

  1. Indkomst
    Der tages udgangspunkt i din samlede bruttoindkomst før skat.
  2. Gældsfaktor
    Banken beregner, hvor stor en andel den samlede gæld er i forhold til indkomsten.
  3. Rådighedsbeløb
    Din disponible indkomst efter betaling af alle faste udgifter vurderes – og skal være tilstrækkelig til at dække almindeligt forbrug.
  4. Udbetaling og omkostninger
    Du skal kunne dække udbetalingen og have midler til omkostninger forbundet med boligkøbet og etablering af lån.

Kreditgodkend dig selv før du går i banken – Finanshuset Fredensborg

Faktorer, der påvirker dit lånebeløb

  • Husstandsindkomst
    Jo højere jeres samlede indkomst er, desto større beløb kan I som udgangspunkt låne.
  • Udbetaling
    Ved køb af ejerbolig skal du som hovedregel selv kunne stille med mindst 5 % af købesummen som udbetaling. Har du en større opsparing, kan du købe en dyrere bolig, da opsparingen lægges oven i lånebeløbet.
  • Rådighedsbeløb
    Banken beregner dit månedlige rådighedsbeløb – altså hvor meget du har tilbage til forbrug, når faste udgifter er betalt. Et tilstrækkeligt rådighedsbeløb er en forudsætning for at få godkendt lånet.
  • Gældsfaktor
    Gældsfaktoren er et mål for din samlede gæld i forhold til din bruttoindkomst. En gældsfaktor under 4 er typisk en forudsætning, hvis du vil låne med kun 5 % i udbetaling. Har du en højere gældsfaktor, kræves som regel større opsparing.
  • Øvrige faste udgifter og gæld
    Udgifter til fx bil, børn eller eksisterende lån reducerer dit rådighedsbeløb og dermed din lånemulighed.

Kend din kreditvurdering i banken – Finanshuset Fredensborg