Lille opsparing kan blive til en formue

Lille opsparing kan blive til en formue

Selv en lille opsparing kan blive til en formue med tid og renters rente. Se hvor meget du kan spare op på 10, 20 eller 30 år.

Grundlaget for din opsparing

For at spare op skal du bruge mindre, end du tjener. Det lyder banalt, men mange mister overblikket, efterhånden som økonomien bliver mere kompliceret med lån, ejerbolig, køb af bil og udgifter til børn osv. Første skridt er derfor at skabe et klart overblik, så du ved, at du kan spare op i mange år.

En lang opsparingsperiode er vigtig, fordi renters rente virker stærkest over tid. Det er en såkaldt eksponentiel udvikling. Derfor vokser din opsparing langsomt i begyndelsen og hurtigt til sidst. Derfor kan det også være svært at komme i gang.

Din pensionsopsparing er et godt eksempel. Mange mister interessen, fordi der ikke sker meget i starten. Det er dog vigtigt at holde ved for at få nytte af renters rente-effekten.

Styrk din opsparing med renters rente – Finanshuset Fredensborg

Renters rente styrker din opsparing

Jo længere tid du sparer op, desto større betydning får renters rente. Erfaringen viser, at renters rente ofte udgør dobbelt så meget som dine indbetalinger efter ca. 30 år, hvis du får et normalt afkast. Derfor er det vigtigt at komme i gang tidligt – også selvom det bare er små beløb. Tiden arbejder for dig.

I denne beregner kan du se, hvor meget din opsparing kan vokse, når du sparer op i lang tid. Vælg hvordan du vil spare op, og se resultatet. Se hvor meget selv en lille opsparing kan blive til, hvis du fortsætter længe nok.

Loading

Vælg den rigtige risiko

Før du bruger beregneren, skal du tage stilling, hvor høj risiko, du er villig til at tage, for det bestemmer, hvor stort et afkast, du kan forvente. Her er en kort vejledning, der kan give dig et praj om, hvilken risiko du kan vælge.

Lav risiko bruges typisk, når du skal bruge pengene snart. Eksempelvis hvis du sparer og til udbetalingen på et hus eller hvis du er tæt på udbetalingen af din aldersopsparing. Her ligger det forventede afkast typisk på 2-4 % om året.

Mange vælger middel risiko, når de er i tvivl. Det kan være fint, men har du lang tidshorisont, risikerer du at vælge for lav risiko, og få et unødvendigt lavt afkast. Ved middel risiko ligger afkastet typisk på 4-6 % om året.

Høj risiko giver typisk et forventet afkast på over 6 %, men pas på ikke at vælge for høj risiko. Det bruger jeg ofte en del tid på at hjælpe med i min rådgivning. For meget risiko på det forkerte tidspunkt kan være katastrofalt for en langsigtet opsparingsplan.

Sådan får du den bedste opsparing – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder