Den bedste pensionsopsparing for dig

Den bedste pensionsopsparing for dig

Danskernes pensioner sætter ny rekord. Men hvad er den bedste pensionsopsparing for dig? Det afhænger bl.a. af skat og modregning.

Hvad er den bedste pensionsopsparing for dig

Du kan spare op til pension på mange forskellige måder. Pensionsordninger i pensionsselskaber og banker, er dog en af de mest brugte. Derfor har gode afkast hos udbyderne stor betydning for mange danskere.

Pensionsordninger er dog langt fra altid den bedste måde at spare op på. Det er der to grunde til, skat og modregning. Ligger din indkomst eksempelvis udelukkende i bundskat, og bliver du modregnet i folkepensionens pensionstillæg, så er pensionsordninger som ratepension og livsvarig livrente ikke den bedste opsparing for dig.

Det samme gælder, hvis du betaler topskat af sidst tjente krone nu, og når dine pensionspenge bliver udbetalt. Også i det tilfælde, får du mere ud af at spare op på en anden måde.

Selvom afkastskatten på 15,3 % er lav i begge situationer, så er der bedre alternativer som f.eks. opsparing i en ejerbolig eller et sommerhus, hvor avance beskattes med 0 %.

Desuden giver det bedre spredning også at have fast ejendom som en del af formuen.

Spar rigtigt op til pension – Finanshuset Fredensborg

Det gode råd

Som udgangspunkt bør cirka 30 % af din nettoformue være investeret i fast ejendom, hvor avancen ikke beskattes. Det gør din økonomi mere modstandsdygtig i perioder med store udsving i formuen pga. kriser og andre forhold i verden omkring dig.

Ejer du ikke fast ejendom, anbefaler jeg, at du overvejer at købe en ejerbolig eller et sommerhus.

Boligen – din bedste pensionsopsparing – Finanshuset Fredensborg

Rekordløft til pensioner

Danskernes pensionsformuer voksede markant i 2. kvartal 2026. Den samlede formue i pensionsselskaberne steg med 349 mia. kr. og nåede op på 4.883 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Det er den største kvartalsvise stigning målt i kroner og øre siden opgørelsernes start.

Ændring i danskernes pensionsformue 2. kvt. 2020 – 2. kvt. 2026. Kilde: Forsikrings- og pensionssektorens hensættelser – Nationalbankens Statistikbank

Fremgangen kommer efter et første kvartal med faldende formue. Udviklingen viser, hvor hurtigt markedsbevægelser kan ændre værdien af danskernes pensionsopsparing, når de finansielle markeder vender fra modvind til medvind.

Den afgørende forklaring er et investeringsafkast på 7,9 pct. i forsikrings- og pensionssektoren i 2. kvartal. Afkastet mere end opvejede tilbagegangen tidligere på året og løftede formuerne til et nyt rekordhøjt niveau. Positive nettopensionsindbetalinger bidrog også til fremgangen, men spillede en langt mindre rolle end investeringernes værditilvækst.

Teknologiaktier trak læsset

Bag det stærke afkast stod især udenlandske teknologiaktier, som steg markant gennem kvartalet. Det gav et betydeligt løft til de pensionsselskaber, der har investeret en væsentlig del af kundernes opsparing i globale aktiemarkeder.

Vælg den rigtige risiko i din pensionsordning – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder