Pas på skat i udenlandske depoter

Pas skat i udenlandske depoter

Har du værdipapirer i et udenlandsk depot? Manglende indberetning til Skattestyrelsen kan betyde, at du mister retten til at fradrage fremtidige tab.

Husk at indberette for at undgå skattesmæk

Ugens FiF. Har du værdipapirer i et udenlandsk depot, skal du være ekstra opmærksom på, at det bliver indberettet til skattestyrelsen. Udenlandske depotbanker indberetter typisk ikke automatisk de nødvendige oplysninger til de danske skattemyndigheder.

Modtager myndighederne ikke oplysninger om bl.a. købsdato, købskurs og ISIN-kode, inden 1. juli året efter, kan du miste retten til at trække evt. fremtidige tab fra for værdipapirerne.

I værste fald kan du komme til at betale skat af gevinster uden at kunne modregne tidligere tab, selvom du samlet set ikke har tjent på investeringen.

Pas på skattefælde i dine investeringer – Finanshuset Fredensborg

Tjek løbende og overvej et dansk depot

Har du et udenlandsk depot, bør du løbende tjekke, at de nødvendige oplysninger er registreret hos Skattestyrelsen. Det er især vigtigt, hvis du er flyttet til Danmark og stadig har investeringer i udlandet, fordi det efter gældende praksis ikke er muligt at indberette oplysningerne, efter at fristen er udløbet.

Overvej evt. om et det vil være en fordel at investere i et dansk depot. Her bliver oplysningerne som udgangspunkt indberettet automatisk. Det mindsker risikoen for fejl, manglende indberetning og alvorlige konsekvenser for din skat.

Problemet med et udenlandsk depot er ikke, at du har udenlandske aktier, men at du ikke bruger en dansk bank med pligt til indberetning til danske myndigheder.

Indberet værdipapirer i udenlandske depoter – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder