Mindre pessimistiske forbrugere

Mindre pessimistiske forbrugere

Forbrugernes syn på økonomien nu og i fremtiden er ikke helt så mørkt, som det har været. Forventningerne er stadig negative, og det kan påvirke udviklingen.

Markant fremgang i tilliden

Forbrugertilliden er steget fra maj juni, hvor indikatoren gik fra -19,8 til -14,0, hvilket er en markant fremgang. Det samlede tal for forbrugertilliden udtrykker dog stadig en betydelig bekymring over den nuværende og fremtidige økonomiske situation for familiernes egen og Danmarks samlede økonomi.

Fire ud af fem delindikatorer er gået op, men alle er stadig negative. Det viser, at pessimismen fortsat præger forbrugerne, men de er altså lidt mindre negative i forhold til sidste måned.

Forbrugertillidsindikatoren januar 2023 – juni 2026. Kilde: NYT: Markant fremgang i fortsat negativ forbrugertillid – Danmarks Statistik

Mindre negativt syn på økonomien lige nu

Forbrugerne vurderer at Danmarks økonomiske situation er dårligere i dag, end den var for et år siden. Indikatoren er dog steget markant i forhold til sidste måned, og ligger nu over gennemsnittet for de seneste 6 måneder.

Forbrugerne vurderer også, at deres egen økonomiske situation er dårligere i dag, end den var for et år siden. Men også her er indikatoren steget fra maj til juni måned.

Dermed er vurderingen af landets og familiernes egen økonomiske situation i dag mindre negativ i forhold til de foregående to måneder og i forhold til gennemsnittet for de seneste 6 måneder.

Forventninger til fremtiden

Forbrugerne forventer, at familiens økonomi er dårligere om et år, end den er i dag. De forventer også at Danmarks økonomiske situation er dårligere om et år.

Begge indikatorer steg dog fra maj til juni, hvilket viser at forventningerne til økonomien fremover er bedre, men stadig negative.

Forbrug og priser holder igen

Trods den lidt mere positive vurdering af økonomien lige nu og om et år, er forbrugerne tilsyneladende stadig tilbageholdende. Vurderingen af, om det er et godt tidspunkt at anskaffe større forbrugsgoder, faldt endda en smule, men ligger dog over gennemsnittet for de seneste 6 måneder.

Samtidig oplever mange fortsat, at priserne er steget det seneste år, og at priserne vil fortsætte med at stige lige så meget det kommende år.

Forbrugerne forventer desuden, at arbejdsløsheden stiger det kommende år.

Inflationen spøger igen – Finanshuset Fredensborg

Perspektiv: forventninger driver udviklingen

Det er vigtigt at huske, at tallene beskriver forbrugernes forventninger – ikke faktisk adfærd eller udvikling. Derfor kan billedet vise sig at være helt anderledes, når vi har de faktiske tal for forbrug og investeringer næste år.

Tallene for forbrugertilliden er alligevel centrale, fordi forventningerne er med til at forme den økonomiske udvikling og danner grundlag for både finanspolitik og pengepolitik.

Inflationen spiller en afgørende rolle i denne sammenhæng. Falder inflationen, er det sandsynligt, at forbrugerne gradvist øger forbruget. Omvendt vil stigende inflation – og højere renter – trække i retning af et negativt scenarie.

Det gode råd

Tallene peger på, at det er fornuftigt at tænke sig om lige nu. Samtidig opstår der ofte muligheder i perioder med udbredt pessimisme. Her kan du eksempelvis finde attraktive priser på større forbrugsgoder – som for eksempel en elbil.

Læg en plan for din opsparing – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder