Inflationen er på vej op igen. Det er et ubehageligt ekko af 1970’erne. Kan vi lære af historien, og hvad betyder det for dig og din økonomi?
Når historien rimer
Jesper Rangvid er professor i finansiering på CBS og en af Danmarks mest citerede økonomer. I et nyt spændende blogindlæg på Rangvid’s Blog analyserer han de seneste amerikanske inflationstal og sammenligner dem med udviklingen i 1970’erne.
Rangvid skriver, at de nyeste inflationstal fra USA viser en tydelig vending opad. Efter en periode med faldende og sidelæns bevægende inflation er prisstigningerne igen taget til. Ifølge Rangvid skyldes det især stigende energipriser efter krigen i Iran, som nu slår direkte igennem på forbrugerpriserne.
Inflation i USA (årlige procentvis ændring i forbrugerprisindekset) jan. 2019 – apr. 2026 (blå kurve og venstre y-akse) og tal for perioden jun. 1971 til dec 1984 (orange kurve og højre y-akse). Kilde: Inflation today and in the 1970s: History doesn’t repeat itself, but it often rhymes – Rangvid’s Blog
Parallellen til 1970’erne
En central pointe i blogindlægget er sammenligningen med 1970’erne. Rangvid minder om, at inflationen dengang ikke bare toppede én gang, men kom i flere bølger. Han fremhæver, at han allerede i 2023 advarede om risikoen for en “anden inflationsrunde” i perioden 2026–2030, hvis udviklingen kom til at ligne forløbet i 1970’erne. Det er netop denne udvikling, han nu mener at kunne se begyndelsen på.
I artiklen viser Rangvid grafer, hvor nutidens inflationsforløb lægges oven på data fra 1970’erne. Hans konklusion er, at bevægelserne i inflationen i dag “næsten forbløffende tæt” følger mønstret fra dengang. Det er ikke et bevis på, at historien gentager sig én til én, men ifølge Rangvid er ligheden slående.
Hvad kan vi lære?
Rangvid gør det klart, at der er gode grunde til at være forsigtig med historiske paralleller. Han nævner selv indvendinger som, at sammenhæng ikke er det samme som årsag, og at ingen kunne forudse krigen i Iran. Alligevel argumenterer han for, at historien kan give nyttige pejlemærker. Når inflationen tidligere har haft tendens til at vende tilbage i bølger, er det risikabelt at antage, at problemet er løst efter første fald.
Budskabet er derfor ikke, at 1970’erne gentager sig til punkt og prikke, men at udviklingen i dag rimer på fortiden og at en anden bølge er en reel og sandsynlig mulighed. Ifølge Rangvid bør både centralbanker, politikere og investorer tage den mulighed alvorligt. For hvis inflationen fortsætter opad i takt med historiske mønstre, kan det få betydning for renter, økonomisk politik og privatøkonomi i de kommende år.
Hvis inflationen rammer 5 % – Finanshuset Fredensborg
Hvad betyder risikoen for dig?
Kommentar. Det afgørende spørgsmål er ikke, om Jesper Rangvid får ret. Det interessante er, hvad der sker med din økonomi, hvis han får ret. Risikoen er ubehagelig, men den er reel – og du bør ikke ignorere den.
Verden er i forandring. Vesten mister indflydelse, og USA mister både anseelse og magt i verden. Danmark står stærkt, men vi er dybt afhængige af, at økonomien omkring os fungerer.
Det, Rangvid peger på, handler ikke kun om, at inflationen bliver højere end for få år siden. Faren, der lurer, er en global økonomisk krise af et omfang, vi ikke har set tidligere.
Sparer du op til næste krise? – Finanshuset Fredensborg
Når inflationen løber løbsk
En inflation på over 10 procent i USA vil gøre det ekstremt vanskeligt at finansiere det løbende amerikanske statsunderskud med mere gæld. I yderste konsekvens kan det føre til et økonomisk sammenbrud og udfordre dollarens rolle som verdens reservevaluta.
En sådan krise vil få finanskrisen til at blegne. Netop derfor er det vigtigste værn faktisk også, at risikoen er så stor, at centralbanker verden over vil gøre alt for at forhindre den. Truslen om en meget stor krise vil medføre mange pengepolitiske tiltag i de kommende år for at bremse og styre udviklingen. Renterne vil stige, pengemængden blive strammet, og store budgetunderskud bliver uacceptable.
Spørgsmålet er, om den politiske vilje er til stede i lande som USA, Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland m.fl. Politisk ustabilitet og ufornuft er sandsynligvis de største risici.
Jeg nævner ikke Danmark i denne sammenhæng, fordi vores økonomi er solid. Men danske renter følger euroområdet. Det betyder, at boligrenter med stor sandsynlighed vil stige i den kommende periode.
Din opgave nu
Din opgave bliver at balancerer dine risici på investeringer, bolig, lån og indkomst i et mere ustabilt miljø. Det bliver ikke let, hvis det værste skulle ske.
Du må ikke se passivt til. Overvej at hjemtage gevinster, at forbedre din risikobalance, øge dine reserver og mindske din afhængighed af variable renter. Desuden bør du sikre din jobsituation bedst muligt.
Det gode råd
Jeg er meget enig med Jesper Rangvid i hans analyse. Vi er på vej ind i et nyt økonomisk regime.
Er du rentefølsom i din privatøkonomi, så begynd med at reducere risikoen på dine lån, når du kan. Gennemgå derefter dine investeringer og fjern de største risici i porteføljen. Husk, at når risikoen stiger i verden omkring dig, bør du tilpasse din egen risiko. Inflationen er det afgørende nøgletal lige nu – det bør du holde øje med.
Der kommer måske ikke en krise lige i morgen, men der kommer en på et tidspunkt og sandsynligvis inden alt for længe, hvis pengepolitikken ikke virker. Og sandsynligheden er så stor, at du ikke må ignorere det.
Sådan sikrer du økonomien inden næste krise – Finanshuset Fredensborg