Energipriserne stiger og puster til inflationen. Danmark er bedre rustet end før, men hvad sker der, hvis inflationen rammer 4-5 procent?
Inflationen stiger igen
Inflationen stiger i Danmark viser tal fra Danmarks Statistik. I marts steg forbrugerpriserne med 1,2 procent i forhold til samme måned sidste år. Stigningen kommer efter to måneder i januar og februar med den laveste inflation i næsten to år. Stigningen skyldes især højere priser på transport og brændstof, mens den underliggende inflation fortsat ligger moderat på 1,7 procent. Det peger på, at prispresset i første omgang er energidrevet og endnu ikke bredt forankret i økonomien.
Inflation i Danmark. Ændring i Forbrugerprisindekset i pct. i forhold til samme måned året før. Kilde: Forbrugerprisindeks – Danmarks Statistik
Udviklingen falder sammen med en ny geopolitisk uro i Mellemøsten, hvor krigen i Iran har sendt olie- og transportpriserne op. Historisk har netop energikriser været katalysator for markante inflationsspring, også i Danmark. Spørgsmålet er derfor, om vi igen står over for et scenarie, hvor inflationen stiger til et markant højere niveau end i dag.
Prisstigningerne har endnu ikke forplantet sig bredt til varer og tjenester, men det er kun et spørgsmål om tid. Så hvad sker der, hvis inflationen rammer 4-5 procent igen?
Energi driver prisstigninger
Kommentar. Lad mig begynde med at berolige dig. Det er energipriserne, der stiger, og når energi bliver dyrere, følger mange andre priser med. Der er ganske enkelt meget lidt i økonomien, som ikke bruger energi.
Men Danmark er bedre rustet mod en energikrise end tidligere. Vi er gået fra at være næsten 100 % afhængige af olie, kul og gas til at have en stor andel af grøn energi. Derfor bliver den almindelige dansker ikke ramt nær så hårdt af prisstigningerne udløst af krigen i Iran.
Inflationen steg i marts, og den vil formentlig også stige de kommende måneder. Men det sker slet ikke i det omfang, som vi har set det med tidligere oliekriser.
For at inflationen for alvor skal tage fart, skal prisstigningerne brede sig til store dele af økonomien. Der er vi ikke endnu.
Kan krisen udvikle sig?
Det er ikke umuligt, at krigen i Iran udvikler sig til en egentlig storkrig, men sandsynligheden er lille. Et mere realistisk risikoscenarie er, at verdenshandlen påvirkes af højere transportomkostninger.
Hvis Hormuzstrædet lukkes permanent, vil det presse priserne globalt og give højere inflation over tid. Alligevel er det vanskeligt at se, at dansk inflation hurtigt når 4-5 procent alene af den grund. Der skal mere til.
Konsekvenser af høj inflation
Spørgsmålet er alligevel relevant – uanset hvor usandsynligt scenariet måtte være: Hvad vil der ske, hvis inflationen alligevel bliver væsentligt højere i Danmark?
Her er 4 konsekvenser i dette scenarie:
1. Renterne reagerer hurtigt
Ved en inflation på 4-5 procent vil renterne stige relativt hurtigt. Det vil typisk betyde 1-2 procentpoint højere korte renter og formentlig noget tilsvarende på de lange renter – måske lidt mindre, da forventningen vil være, at stigningen vil være kortvarig.
Det rammer boligejere direkte og lægger pres på boligpriserne. Især husholdninger med variabel rente vil mærke effekten hurtigt.
2. Pres på privatøkonomien og risiko for løn-pris-spiral
Når priserne stiger hurtigere end indkomsterne, falder rådighedsbeløbet. Det øger presset for højere lønninger, som igen kan skubbe inflationen yderligere op.
Det er den klassiske løn-pris-spiral. Og den er gift for de fleste nationaløkonomier, hvis den først får fat.
3. Virksomhederne holder igen
Højere inflation og renter vil få virksomhederne til at investere mindre. Hvis udviklingen samtidig udløser lavkonjunktur eller recession, vil det føre til afskedigelser.
Danmark vil sandsynligvis blive ramt lidt mindre end mange andre lande, men stigende inflation gør det under alle omstændigheder sværere for virksomhederne at tjene penge på kort sigt.
4. Udenlandsk afmatning rammer job
En lavkonjunktur i udlandet vil forringe betingelserne for dansk eksport. Det vil især ramme den private sektor og svække jobsikkerheden.
Dermed forplanter inflationen sig fra priser og renter til arbejdsmarkedet.
Normal inflation – en kort fornøjelse? – Finanshuset Fredensborg
Et mere robust verdensmarked
Er 4-5 procent i inflation nok til at udløse denne udvikling? Ja – hvis der er usikkerhed om, der er styr på krisen. Ellers vil både markeder og virksomheder formentlig have is i maven i en periode.
Verdensmarkederne har efterhånden vænnet sig til geopolitisk uro, trusler og uforudsigelige udmeldinger fra både Trump og Putin.
Hvis Kina begynder at skabe yderligere politiske problemer eller blander sig direkte i Iran-krigen, vil det være negativt for alle. Men Kina ved det godt selv, og det er ikke godt for Kina. De aktuelle kinesiske vækstrater giver ikke anledning til jubel, så regimet vil formentlig undgå at bidrage til den globale uro.
Kina har de lange briller på, og lige nu er resten af verden i konflikt, det gør Kina stærkere på kort sigt. Det mest sandsynlighe er derfor, at Kina holder sig ude af krigen, og at der kommer en løsning i Mellemøsten indenfor relativt kort tid. Men skaden er sket for de involverede parter, og USA og Europa er ikke styrket af denne krig.
Samlet set viser Iran-krigen, at verdensmarkederne er mere robuste, end man tidligere troede. Virksomhederne har omstillet sig og arbejder i dag med beredskabsplaner for de fleste krisescenarier.
Du bør derfor ikke umiddelbart være urolig for markant stigende renter. Men det er fortsat klogt at sikre, at du har tilstrækkelige reserver din økonomi.